23948sdkhjf

Mærsk placerer nyt selskab i New York

Adresse lang fra Mærsks hovedsæde i København skal understrege uafhængigheden i Mærsk og IBMs nye joint venture

A.P. Møller - Mærsk og IBMs nye, fælles teknologiselskab bliver placeret i New York. Det skriver Berlingske Business. 

- Al udvikling af det teknologiske er sket på den amerikanske østkyst. Det andet er, at det skal være en 100 pct. uafhængig platform, og derfor skal det ikke i nærheden af København, fordi vi ønsker at understrege selskabets uafhængighed af Mærsk, siger Vincent Clerc, kommerciel direktør i Maersk Line, til Berlingske. 

Læs mere: Mærsk starter nyt selskab

Sammen vil de to giganter opbygge en platform, der anvender blockchain-teknologi, cloud-baserede open source-løsninger som kunstig intelligens, IoT og analysesystemer til at skabe sikrer metoder til den globale handel.

Ejerskabet i selskabet er fordelt med 51 procent til Mærsk og 49 procent til IBM.

Navn har teknologiselskabet dog ikke fået endnu.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.153