23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk i 631 millioners frasalg

Trækker sig fra egyptisk boreselskab

A.P. Møller – Mærsk har netop solgt halvdelen af det egyptiske boreselskab Egyptian Drilling Company (EDC) til Egyptian General Petroleum Corporation (EGPC). 

Prisen er 100 mio. dollars (631 mio. kroner) i en all-cash handel. Det oplyser Maersk Drilling i en pressemeddelelse. 

EDC er en af de førende boreselskaber i Mellemøsten og opererer i alt 70 rigge, hovedparten på land. Frasalget er på linje med Maersk Drillings strategi om at fokusere på offshore boringer i hårdt klima og på dybvandsmarkederne. 

- Frasalget er en naturlig konsekvens af vores udmeldte, langsigtede planer om at trække os fra EDC joint venturen, når tiden var rigtig, siger Jørn Madsen, CEO i Maersk Drilling om salget. 

EGPC bliver nu eneejer af EDC og overtager hele selskabets portefølje, forpligtigelser og rettigheder. 

EDC blev etableret i 1976 som en 50/50 joint venture mellem Maersk Drilling og EGPC, der er ejet af det egyptiske olie- og ressourceministerium. Boreselskabet har omkring 5.000 medarbejdere, hvoraf de 34 er ansatte ved Maersk Drilling.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078