"Vores stolte maritime historie skal udnyttes"
Svendborg Havn har det svært som erhvervshavn, siden den som mindre havn er offer for konsolidering i sektoren. Men den maritime havneklynge med værfter, færger, uddannelser og virksomheder er afgørende for byen, lyder det fra kommunen
"Vi har stadig lidt stykgods"
Byudvikling kommer
Balanceret tilgang
FAKTA:
2 spørgsmål til direktør i Danske Havne, Bjørn B. Christiansen
Hvordan ser du situationen for Svendborg Havn?
Hvad kan en mindre havn gøre for at finde sin niche?
Set i forhold til gods står det skidt til for Svendborg Havn. Og der er ingen bedring i sigte - godset ryger til større havne som led i konsolideringen af havnesektoren. Men på en række andre maritime parametre klarer havnen sig ganske fint. Og Svendborg Kommune ser havnen som en nøglefaktor - også i fremtiden. Søren Bach-Hansen er Svendborgs Kommunes centerchef for ejendomme og teknisk service, herunder havnen. Han påpeger, at Svendborg Havn stadig er en erhvervshavn med stykgods som bentonit og træpiller. - Men vores havn er jo ikke en kæmpe. Vi har en vigende omsætning ift. gods over kaj, siden vi ser en bevægelse mod de større havne. DLG er f.eks. rykket til Vordingborg. De ligger stadig her, men de har ikke noget videre udover havnen, forklarer han. Søren Blach-Hansen mener det er svært at svare præcis på, hvilke nicher man kan udvikle, siden det handler om den maritime klynge. Men han betoner historien som en afgørende faktor i en by, hvor en hvis Arnold Peter Møller grundlagde et verdensberømt rederi tilbage i 1912. - Den maritime identitet handler ikke nødvendigvis om stykgods, fastslår Søren Blach-Hansen og uddyber: - Hvis man kigger på et kort over Svendborg, kan man se, hvor meget havnen fylder. Det er en amfiteatralsk havn, der omkranser byen - også mentalt. Man vender ikke ryggen til havnen. Den ligger i byen, og derfor er der også mange meninger om den. Fra ren bolig til ren erhverv. Vi har f.eks. en meget stærk regional forening ’Bevar Svendborg Havn’. Og vi har mange interessenter omkring havnen, Simac er jo en vigtig uddannelsesinstitution, og de vil nu bygge på kajkanten, hvor de har fået et område at boltre sig på. - Ledelsen af Svendborg Havn kunne godt tænke sig mere gods, men det er ikke realistisk. Byudviklingen vil trække sig på, og det skaber også udvikling i samarbejde med erhvervshavnen - men vi vil altså gerne have plads til begge dele, fastslår Søren Blach-Hansen. Som andre havne i Danmark presses erhvervshavnen i Svendborg altså af byudviklingen. Byen vokser simpelthen tættere og tættere på vandkanten, og erhvervshavnen kolliderer med ønsket om boliger. - Men Svendborg bliver ikke en havn med høje hvide betonklodser i vandkanten, for vi ønsker stadig at bevare en erhvervshavn i mindre skala. Og vi har jo værfterne Svendborg Yacht, Walsteds Bådeværft, Ring-Andersen og Petersen og Sørensen. De er vigtige maritime markører, ligesom en del mindre shippingselskaber, siger Søren Blach-Hansen og uddyber: - Vi vil gøre meget for at bevare den maritime identitet og betjene de lokale aktører med gods over kaj i en kombination i det omfang, det kan lade sig gøre. Fra kommunens side har vi imidlertid ikke ønske om at vokse på gods, det er vi for realistiske til at tro på. Så vi vil ikke se de store fragtskibe her, men vi vil stadig have værfter og en maritim klynge. I Svendborg tilstræber kommunen altså en balanceret tilgang og sameksistens ift. byudvikling og erhverv. Ifølge Søren Blach-Hansen oplever man nu stor opbakning til en ny udviklingsplan for havnen, der både rummer boliger og erhverv. - Vi vil jo begge dele. Man kan sige, at vi gerne vil en rekreativ havn, men ikke en havn, der er blottet for handelsskibe. Om det så er lokale slæbebåde, oplæggere eller træskibe, så vil vi en maritim havn, der ikke ligger med tomme kajer. Og vi har faktisk lige lavet en aftale med Svendborg Bugser, som fra et område, hvor SIMAC bygger - og over til Frederiksøen (midt i havnen, red.). Vi synes Svendborg Havn er inde i en spændende udvikling, siger Søren Blach-Hansen. - Svendborg Havn rummer 2.000 meter kaj og vanddybder op til 6,5 meter, hvilket giver fine muligheder for godsbehandling i mindre skala. - En række faciliteter hjælper erhvervslivet såsom autoriseret vægt, maskinværksteder, lods og trosseføring samt skibsmæglere. - Svendborg Havn bryster sig af at være en effektiv forbindelse til og fra Danmark fra Østersøen. - Svendborg Kommune erkender, at man ikke får de store godsmængder i fremtiden, og man vil satse på andre maritime virksomheder såsom værfter, shippingagenter og søfartsskolen Simac. – Svendborg Havn er et godt billede på, at det er meget vanskeligt for de små havne i Danmark at drive en erhvervshavn. Man kan sige, at udviklingen i Svendborg på mange måder afspejler strukturudviklingen i havnesektoren. Vi ser en konsolidering, tingene bliver samlet i større enheder - og en lille havn bliver hurtigt offer for det. Vi har f.eks. set DLG flytte deres Svendborg-aktiviteter til Vordingborg. Det kræver simpelthen en hvis kritisk masse at opretholde en erhvervshavn, så når operatørerne flytter deres aktiviteter, går det udover de helt små erhvervshavne. Det er også derfor, den fungerer som kommunalt ejet havn. I hele spørgsmålet om indretning af havneloven diskuterer vi, om de rigide rammer passer til konsolideringen - set ift. hvad havnen må og ikke må. Må Assens og Svendborg f.eks. samarbejde og handle med hinanden? Det må de ikke rigtigt i dag. – Svendborg Havn har jo stadig færger og værfter, og de har en stolt maritim historie dernede. Det er imidlertid svært for havnen at finde ny alternativ anvendelse. Der ligger en række kreative virksomheder ved havnen, som ikke har så meget med søfart at gøre. Men det er da en måde at opretholde et positivt liv i havnen, og de har gjort en dyd ud af nødvendigheden, så det er bestemt ikke en død havn. De har ikke begået den fejl bare at knalde boliger op over det hele. Svendborg Havn er et godt eksempel på, at man kan og skal transformere en havn. For når man konsoliderer er der jo nogle, der må dokke ud. Og Svendborg vil også fremover være en kommunal erhvervshavn, der skal tiltrække andet end gods. Det giver i øvrigt god mening, at Simac bygger på havnen - dermed dyrker man den maritime klynge.
BREAKING