De såkaldte ’frivillige diskussionsaftaler’ - eller på engelsk ’Voluntary Discussion Agreements’ (VDA) - mellem rederierne bliver fremover uden Maersk Line som deltager.
Verdens største containerrederi har nemlig besluttet at trække sig ud af en række VDA-samarbejder i Asien og Stillehavsområdet.
Det drejer sig om TSA-samarbejdet (Transpacific Stabilization Agreement), der omfatter rederier på ruterne mellem Asien og USA, Asia Australia Discussion Agreement (AADA), Asia New Zealand Discussion Agreement(ANZDA) samt Asia West Africa Trade Agreement (AWATA), oplyser Mærsk i en mail til Søfart.