Profilen: Ny chefkaptajn i en forandringstid
Henrik Lauersen skal stå i spidsen for den nautiske organisation i Molslinjen midt i ekspansionen fra Kattegat mod Østersøen
Nyt farvand
Hvordan er det at arbejde på en hurtigfærge, hvis man kommer fra et konventionelt skib eller færge?
Det at sejle hurtigfærge
Hvad kræves det for en navigatør at skifte til en hurtigfærge?
Hvor meget har du selv fået sejlet efter 1. august?
Med siden 1990
Det er midt i en forandringstid, at Henrik Lauersen overtog kasketten som chefkaptajn i Molslinjen efter Flemming Ejlersen. Den formelle overgang fra kaptajn til chefkaptajn skete 1. august, hvor Flemming Ejlersen valgte at give stafetten videre efter næsten 23 år og fortsætte som kaptajn i Kattegat-rederiet. Nu er Molslinjen på vej til også at blive et Østersø-rederi, med fire færger i dag - til syv færger fra begyndelsen af 2019. Dermed kommer Henrik Laursens organisation til næsten at blive fordoblet i de første par år i den nye stilling. Men hvad medfører skiftet fra kaptajn til chefkaptajn af nye opgaver? - Jeg er nu chef for alle kaptajnerne og dermed også alle navigatører og skibsassistenterne på dækket. Jeg er dermed ansvarlig for operationen af færgerne; både den daglige og den mere langsigtede drift samt for kontakten udadtil over for f.eks. havne og myndigheder. Min organisation i rederiet er således parallel med den tekniske organisation, hvor maskincheferne refererer til den tekniske direktør, forklarer Henrik Laursen. Dermed er Henrik Lauersen i øjeblikket chef for otte kaptajner, 24 navigatører og små 40 skibsassistenter. Et antal, der på godt et par år med overtagelsen af den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm fra september næste år noget nær fordobles. - Det anser jeg som en rigtig spændende udfordring. Det er jo både i direkte og indirekte betydning nyt farvand for os. Vi kommer til at få gode og erfarne folk ind fra Danske Færger, og vi er i øjeblikket en situation, hvor der også er navigatører fra offshorebranchen, der søger over i færgefarten i. - Den største forskel er, at du arbejder i hold på en hurtigfærge, mens du er mønstret på et almindeligt skib eller en færge. Du møder altså ind om morgen og går hjem om aftenen. Og sammenlignet med en konventionel stor færge, går alting jo meget hurtigere på en hurtigfærge. - Samtidigt er du med i et højtydende produktionsapparat med mange havneanløb og et konstant stort gennemtræk af kunder. Så man er meget på, når man er på arbejde, men kan jo så til gengæld gå hjem til fyraften, understreger Henrik Lauersen. - Vi har vores eget interne uddannelsesprogram, som sikrer, at du ender ud med at opfylde de formelle myndighedskrav for at må sejle på en hurtigfærge efter HSC-koden. Den starter ud med, at du i en periode sejler som overtallig, mens du introduceres til skibet, Molslinjens processer og vores ISM-system. Vi tager også vores navigatører med en tur i simulator, for at indøve manøvreringsteknikker og brosamarbejde, forklarer Henrik Lauersen, og fortsætter: - Til sidst skal du igennem en Type Rating for at få et Type Rating Certifikat. Det vil sige gennem en test hos en af vores erfarne kaptajner for at kunne indgå fuldgyldigt i vagtplanen som navigatør på hurtigfærgerne. Noget vi i øvrigt alle skal gennem hvert andet år. En rigtigt fin måde for organisationen at sikre, at alle navigatører hele tiden er up-to-date. - Ikke meget, må jeg erkende. Mit fokus har været på at komme grundigt ind i mine mange nye arbejdsopgaver i land. Og lige nu har vi jo lavsæson, hvor der er langt mere luft i bemandingsplanerne end i højsæsonen. Men på lidt længere sigt skal jeg løbende ud på skibene - ikke bare for at snakke med folk, men også for at indgå i vagtplanen, forklarer Henrik Lauersen. - Ikke bare for at vedligeholde min sejladsrutine, men i høj grad også for at have en god føling med, hvad der rører sig ude på skibene, understreger han. Hvad er din egen historie til søs? - Jeg kom ind i det gamle Mols-Linien i 1990 efter min aspiranttid i Mærsk, hvor jeg nåede at sejle to år som 2. styrmand i tankskibe. Jeg har dermed været med i rederiet gennem flere store kursskifter og turn-arounds. Både i starten af nullerne og senest for nogle år siden, hvor vi jo i den grad optimererede vores flåde. - Ud over en kort periode som overstyrmand på de nye kombifærger, vi fik i 1996, har jeg siden dengang gang stort set kun sejlet på vores hurtigfærger. Som overstyrmand frem til 2008, hvor jeg blev udnævnt til kaptajn. Henrik Laursen fungerede også som nybygningsinspektør under bygningen af de to SeaJet-hurtigfærger ved Danyard i Aalborg under det store flådefornyelsesprogram i halvfemserne. Nu er han som chefkaptajn atter direkte involveret i nybygninger. Denne gang som chef for den nautiske organisation i rederiets aktuelle nybygningsprogram i Finland og Australien på henholdsvis en ro/pax-færge og en femte hurtigfærge. Nødvendig ny tonnage, der skal sikre en tilstrækkelig kapacitet til kontraktstarten på Bornholm om ti måneder.
BREAKING