23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør sælger sidste stump af underleverandør

Teknisk direktør hos Asme (det tidligere A. Schmidt’s Marine-El), Søren Hartvigsen, har solgt sin ejerandel på 10 procent i virksomheden til Macartney, der nu ejer alle aktier. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Søren Hartvigsen har været med til at udvikle fabrikken i Bur og har en masse følelser i det. Men vi havde det rette arbejde til Søren her i Esbjerg, og da vi ønskede at slå virksomhederne sammen, blev vi enige om at købe hans aktier, siger Claus Omann, administrerende direktør hos Macartney, til avisen. 

Virksomheden bliver derfor et datterselskab under Macartney og kommer til at operere under navnet Macartney Manufacturing og får også i fremtiden hjemme i Bur vest for Holstebro.

Claus Omann lover dog, at der ikke bliver tale om nedskæringer på fabrikken i forbindelse med sammenlægningen.

Asme producerer drejeskiver, spil og andet håndteringsudstyr til skibe, og virksomheden blev overtaget af Macartney i 2016.

Originalartikel: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/Firma-har-overtaget-lokal-vaekstvirksomhed/artikel/345493

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172