Byggenummer 6001 hos Rauma Marine Constructions i Finland tager planmæssigt form, oplyser Molslinjen til Søfart fra rederiets site-office med tre egne folk, alle maskinmestre, under ledelse af teknisk direktør Flemming Kristensen.
Søsætningen ventes at finde sted henne omkring juleugen.
Nybygningen er identisk med den ro/pax-færge, Molslinjen fra september næste år skal anvende mellem Køge og Rønne - samt mellem Rønne og Sassnitz. Sidstnævnte destination betyder, at den nye færge kommer i Dansk Internationalt Skibsregister, hvor den allerede har fået tildelt kaldesignalet OXPQ2.