23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LNG-containerskibe får membran-tanke

UNDERLEVERANDØRER: Den franske LNG-specialist GTT skal levere 18.600 kbm store membran-tanke til CMG CGMs nybygninger

Stadig flere leverandører melder sig i feltet bag CMA CGM’s realisering af verdens første serie af LNG-drevne store deepsea-containerskibe, som det franske containerrederi meddelte, at de vil gøre alvor af tidligere på måneden under COP23-klimakonferencen i Bonn.

Udover totakts-producenten Winterhus Gas & Diesels leverance af 12-cylindrene X-DF dualfuel low speed-motorer til de ni 22.000 TEU-store skibe, bliver det franske GTT, som skal stå for LNG-bunkertank-delen.

Tankene bliver GTT’s seneste Mark III membran-tanke, der modsat cylindriske eller sfæriske cryo-tryktanke lettere kan udnytte pladsen i skroget.

Dansk deltagelse

Dermed mindskes det øgede pladsbehov med overgangen fra konventionelle bunkertanke, der per kbm rummer en større brændværdi, end tanke med LNG.

Hvert af de ni LNG-drevne containerskibe får en membrantank på 18.600 kbm., som sikrer en aktionsradius svarende til en rundtur Asien-Europa-Asien.

Bygningen af CMA CGMs ni skibe er fordelt fem og fire mellem de to kinesiske værfter Hudong-Zhonghua Shipbuilding og Shanghai Waigaoqiao Shipbuilding. Skibene ventes leveret gennem 2019 og 2020.

Både CMA CGM og GTT har i de seneste par år deltaget i innovationsprojektet Joint Development Project om udviklingen af netop et LNG-drevet stort containerskib med anvendelse af en membran-tank. Projektet har også dansk deltagelse med Odense Maritime Technology.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156