23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Landkrabbens skibe blev ladet med lagkagebunde

Med en fortid i shippingbranchen er det blå Danmark blevet en mærkesag for Hans Kristian Skibby (DF). Han ser gerne, at der kommer langt flere danske søfolk ombord på de danske skibe - og så vil han gerne investere flere penge i havnene

Danske småkager og lagkagebunde. Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby har set andet end indersiden af Christiansborgs mure.



Med en fortid i shippingbranchen har han ifølge eget udsagt sendt tusindvis af containere ud af landet - en stor del af dem fyldt med søde bagte sager.



Hans yndlingsfag på Horsens Handelsskole var udenrigshandel - som han scorede et sjældent 11-tal i på den gamle karakterskala - og på den måde var sejlruten mod en karriere inden for containertrafik lagt.



- Fra min tid som både speditør i DFDS, logistikchef på to bagerier og som ansvarlig for containertrafikken til Afrika og Østen på Højbjerg Maskinfabrik har jeg oplevet glæden ved, at man sender produkter ud - og hiver udenlandsk valuta hjem til Danmark, siger Hans Kristian Skibby.



Blåt blod i årerne

Fortiden har på den måde givet ham blåt blod i årerne og et politisk projekt med at sikre, at det maritime Danmark kan udvikle sig og vokse. Et af de nyligste slag han har kæmpet for den blå del af landkortet, var under de seneste forhandlinger og en erhvervs- og vækstpakke, hvor hans parti efter godt 10 års debat om den maritime montørordning, fik den med i pakken. At der nu kommer et tovtrækkeri med EU, som i sidste ende skal godkende den danske støtteordning, tager han med ophøjet ro.



- Ordningen får en hård fødsel - det ved jeg godt, men jeg er optimistisk og tror på, at den nok skal gå igennem. Skulle den ikke gøre det, så er det bare endnu et eksempel på, at EU har fået for meget indflydelse på danske anliggender. I Danmark er vi udfordret af høje lønninger og høje driftsomkostninger og det giver en unfair konkurrence. På den måde starter vi på et helt andet konkurrencemæssige niveau end lande som Spanien, Polen og Tyskland og det bliver ikke i tilstrækkelig grad fulgt op af EU og konkurrencekommissæren, siger ordføreren.



Søfolk på skrump

Hans Kristian Skibby slår især ned på det skrumpende antal danske søfolk, når han skal pege på Danmarks største udfordringer på det maritime område.



- Det er heldigvis ved at løse sig og rederibranchen har nu selv spillet ind med, at man gerne vil have flere danskere ansat på deres skibe. Med udvidelsen af DIS-ordningen fik vi hegnet ind, at arbejdsmarkedets parter skal bidrage til at sikre danske job på skibene. Jeg er glad for, at vi har fundet en frivillig model, som også branchen selv foretrækker. Men hvis det stadig ikke sker, så må vi lovgive, der skal flere danskere ombord, siger han og fortsætter:



- Men for nu at sige det hudærligt, så er der heller ikke nok danskere, der vil ud at sejle og derfor er det vanskelligt for rederierne overhovedet at finde arbejdskraften. Derfor skal vi have uddannet flere navigatører og kaptajner, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156