Den foreløbigt fjerde SOV (Service Operation Vessel) til Esvagts offshore vind-flåde er nu undervejs på leveringsrejsen fra Cemre-værftet i Tyrkiet mod Belgien. ’Esvagt Mercator’, som nybygningen hedder, forlod Istanbul onsdag 15. november med kurs mod Oostende.
Head of Commercial hos Esvagt, Ib Hansen, oplyser til Søfart, at ’Esvagt Mercator’ efter ankomsten i den belgiske havn skal endelig kommissioneres til en forventet kontraktstart 29. november med MHI Vestas, med netop Oostende som basehavn.
’Esvagt Mercator’ baserer sig i lighed med rederiets øvrige purpose-byggede SOV’ere på et design, der er udviklet i et samarbejde mellem Esvagt og det norske værft Havyard. Det karakteristiske skrog, der medvirker til at mindske søens påvirkning mod skroget, hedder Wave Edition.
Mindre udgave
Den seneste Wave Edition-nybygning til Esvagt er dog noget mindre end rederiets første tre nybyggede SOV’ere; de 5.000 BT store ’Esvagt Faraday’, ’Esvagt Froude’ og ’Esvagt Njord’. ’Esvagt Mercator’ har således en godt 60 procent lavere bruttotonnage og er godt 25 meter kortere.
Nybygget Esvagt-skib på leveringsrejse nordpå
OFFSHORE VIND: Esvagts seneste SOV’er skal være klar til start på belgisk havmøllepark i slutningen af måneden