Partier vil udvide brugen af sociale klausuler

Godt 12.000 unge mangler en praktikplads. Det har derfor længe været et omdiskuteret emne på Christiansborg, hvordan staten kan være med til at sikre, at dens leverandører påtager sig et større ansvar for uddannelsen af fremtidens håndværkere.

I et forsøg på at løse problemet indførte den tidligere SRSF-regering sammen med Enhedslisten et krav om sociale klausuler ved offentlige udbud. Klausulerne har indtil kun været brugt til bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter med en varighed på seks måneder eller mere og en kontraktværdi på minimum 10 millioner kroner. Men står det til Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye, så skal de sociale klausuler og praktikpladser også gælde, når staten får vedligeholdt skibe på danske værfter.

- Vi har set i byggebranchen, at sociale klausuler virker. Derfor mener jeg også, at klausulerne skal udvides til værfter, så man også i den maritime branche kan få skabt nogle lærepladser. Vores udgangspunkt er, at når staten køber ind, så skal vi samtidig sikre, at unge bliver uddannet, siger han.

Følg eller forklar
Fra februar 2013 fik statslige institutioner pligt til at stille krav om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med relevante udbud. Eller alternativt at skulle forklare, hvorfor der ikke indgår sociale klausuler i kontrakten. Fra 2014 har kommuner og regioner været omfattet af de samme regler - det såkaldte "følg- eller forklar-princip". Ifølge en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen resulterede de sociale klausuler i knap 1.200 praktikpladser på det statslige område i 2016.

- De initiativer, vi lavede med den tidligere regering, gik i den rigtige retning. Derfor ser jeg gerne, at vi nu udvider omfanget, siger Mattias Tesfaye.

DF øjner flertal
Hos Dansk Folkeparti får Socialdemokratiets forslag en varm modtagelse.

- Vi bakker op om, at sociale klausuler også skal gælde andre brancher som eksempelvis værfterne. Samtidig vil vi gerne udvide klausulerne til at være et reelt krav. Vi ser også gerne, at man helt afskaffer ’følg- eller forklar-princippet’. Så længe virksomhederne bare kan forklare sig ud af, hvorfor de ikke har lærlinge, så er der ikke tale om den store gabestok, siger erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe.

Hun vil nu tage spørgsmålet op med resten af partierne bag erhvervsuddannelsesreformen.

- Hvis jeg kan øjne et flertal, så skal det ændres, så bruges af sociale klausuler ikke kun bruges i bygge- og anlægsbranchen. Vi har en kæmpe udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og det her en en måde løse noget af problemet på, siger Marlene Harpsøe.

Erhvervsuddannelsesreformen blev vedtaget i februar 2014 af den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen til spørgsmålet om sociale klausuler.