Til søs: Danmark ventede 23 år på nye fregatter

Af Søren Nørby, Institut for Militærhistorie og Krigsteori, Forsvarsakademiet



I slutningen af 1988 var fregatterne ’Peder Skram’ og ’Herluf Trolle’ blevet udfaset.



Dermed troede mange, at fregatternes tid i den danske flåde var forbi.



I mellemtiden overtog flådens tre korvetter af Niels Juel-klassen opgaven med at bidrage til søværnets internationale operationer.



Selv om korvetterne klarede de pålagte opgaver, så var det tydeligt, at de reelt var for små til opgaverne.



Da man i slutningen af 1990’erne begyndte at overveje erstatningen for korvetterne, var der derfor enighed i søværnets ledelse om, at de nye skibe skulle være større end korvetterne.



I forsvarsforliget i 1999 fik Søværnet midler til at bygge to såkaldte støtteskibe, der på mange områder blev skabelonen for de tre "patruljeskibe", som søværnet i 2004 fik penge til at bygge.



Prisen for de tre fregatter var bl.a. en nedlæggelse af det danske ubådsvåben, idet der ikke var penge til både tre fregatter og tre nye ubåde.