23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tonnage: Ro/ro-baseret LNG-bunkring på fransk nybygning

Bunkringen af Brittany Ferries’ nye LNG-drevne ro/pax-færge er reelt en del af lastningen og er uafhængig af faste installationer i land

Der foregår fortsat masser af innovationen på LNG-bunkerområdet. Næsten hver gang et rederi entrerer med nybygget LNG-drevet tonnage, præsenteres der nye variationer i forhold til bunkerproblematikken. Noget, der fortsat er en udfordring med en LNG-infrastruktur, som endnu kun udgør en brøkdel i forhold til tilgængeligheden af konventionel skibsbunker.

Franske Brittany Ferries tager således et helt nyt system i brug på den 2.600 lanemeter store ro/pax-færge ’Honfleur’, som i 2019 leveres fra FSG-værftet i Flensborg til rederiets rute over Den Engelske Kanal mellem Caen og Portsmouth.

’Honfleur’s LNG-bunkertank-kompleks består af en kassette med plads til fem 40 fods kryo-LNG-tanke placeret på et vejrdæk niveauet over den åbne agterste del af det øverste trailerdæk. Tankcontainerne i kassetten føder til en permanent mastertank. Samtidigt er området over tankkassetten og en del af det øverste åbne trailerdæk dækket ind af en portalkran med skinner i borde som det bl.a. kendes fra visse offshore supply-skibe.

I fraværet af et dedikeret LNG-bunkertankanlæg i basehavnen Caen, skal der i stedet køres 40 fods tanktrailere frem til havnen fra en LNG-terminal i Dunkerque. Ankomsten af disse er uafhængig af færgens fartplan, da tanktraileren blot stilles på et dedikeret område på opmarcharealet.

Værftets videreudvikling

Herfra henter rederiets egne trailer trucks så trailerne med tankcontainerne under lastningen og kører dem ud på det øverste åbne trailerdæk, hvor portalkranen hejser tankcontaineren op i kassetten. Efterfølgende hejses den eller de opbrugte tankcontainere ned fra kassetten og køres af trailer truck’en ud til et det dedikerede område på opmarchpladsen, så vognmanden altid kan returnere med en tom tankcontainer til Dunkerque.

Konceptet, der baserer sig på skibets eksisterende ro/ro-faciliteter, blev først gang anvendt af FSG-værftet for et par år siden, i designet og bygningen af verdens første LNG-drevne shortsea ro/ro-skib, ’Searoad Mersey II’ til australske Sea Road. Her bliver tankcontainerne dog stående på trailerdækket, mens de forbruges fra.

Skibets uafhængighed af faste bunker-installationer øger samtidigt dets fleksibilitet i forhold til anvendelse på andre af rederiets ruter. Og på længere sigt kan second hand-værdien ydermere også påvirkes positivt af, at skibet i princippet kan anvendes, hvor som helst, hvortil der løbende kan leveres tankcontainere til.

Læs også:
Ny stor færgeordre til Flensborg-værft

BREAKING
{{ article.headline }}
0.151