23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skuffede investorer sender Mærsk-aktier ned

A- og B-aktien hos A.P. Møller - Mærsk falder næsten seks procent klokken 14 efter regnskab med skuffelser

Aktierne i A.P. Møller - Mærsk tager sig noget af en nedtur tirsdag eftermiddag efter et regnskab, der skuffede analytikerne.

Både A- og B-aktien falder næsten seks procent kort før klokken 14.

- Kvartalet var rodet, og resultaterne var ikke, som vi håbede. Desuden er Mærsk-ledelsen ikke så optimistisk om fremtiden, som den har været, siger Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker i Alm. Brand.

A.P. Møller-Mærsk er på vej igennem store forandringer, og som konsekvens er konglomeratets prognose for 2017-resultatet justeret i tirsdagens kvartalsregnskab.

Nu venter Mærsk-gruppen et "positivt" underliggende resultat af den fortsættende forretning. Tidligere lød forventningen på et større overskud end de 0,7 milliarder dollar, der blev tjent i 2016 i den samlede Mærsk-forretning.

- Regnskabet er overordnet set en pil ned, da Maersk Lines resultater ikke er så gode, som man kunne have forventet.

- Og når man samtidig nedjusterer forventningerne til hele året, så vil det blive taget negativt op af markedet, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

For A.P. Møller-Mærsk-koncernen som helhed byder kvartalet på et syngende minus på 1,5 milliarder dollar, svarende til 9,6 milliarder kroner.

Det skyldes nedskrivninger af værdierne i olie- og energidivisionen, som enten er blevet solgt fra, eller er på vej til at blive det.

Klokken 14 falder Mærsk B-aktien 5,6 procent til 11.380 kroner, mens A-aktien dykker 5,3 procent til 11.020 kroner.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.168