Ugers rate-nedtur bremset
Mange ugers nedtur for spotraterne på containerfragt fra Asien til Europa vendte sidste uge. 9,2 procent var fremgangen, fra 681 til 744 dollars per TEU.
Det viser de nyeste tal fra Shanghai Containerized Freight Index
Samlet var der en fremgang på i det toneangivende indeks.Stigningen var 8 procent fra 747,38 til 806,81 dollars per TEU.
Også de vægtige ruter fra Asien til USA vest- og østkyst, USWC og USEC, gik pænt frem. For USWC var stigningen fra 1366 til 1512 dollars pr TEU, mens raterne fra Asien til USAs østkyst voksede fra 1755 til 2075 dollars per TEU.
Asien til Middelhavet var eneste negative på indekset med et fald på 6 dollars per TEU, svarende til 0,9 procent.
Shanghai Containerized Freight Index sammensætter priserne på fragt fra Shanghai til 15 destinationer rundt om i verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier.