Fremtidens sømand trues af ensomhed

LEDER - Der er heldigvis fortsat mange danske maskinmestre, styrmænd, kaptajner o.lign. om bord på skibene i Danmarks handelsflåde. Men mange af dem efterlyser socialt samvær med andre danske søfolk. Siden midten af august har vi her på Søfart efter bedste evne forsøgt at tage temperaturen på den danske sømandsstand og komme med på bud på, hvad der skal kendetegne den danske sømand i fremtiden. Det er slående, hvor ofte begrebet ensomhed bliver fremhævet som en trussel mod standens overlevelse. Unge, danske officersaspiranter føler sig hurtigt ensomme på et gigantisk linjeskib, hvor filippinere, indere og østeuropæere udgør hovedparten af besætningen. Samarbejdet mellem danskere og udlændinge kører som regel helt gnidningsfrit, men de danske søfolk føler alligevel et fravær af fællesskab og socialt sammenhold. Det betyder meget, at man har noget til fælles og kan snakke sammen, når man har fri. Det er en svær diskussion, da det hurtigt kommer til at lyde som om, at danske søfolk ikke bryder sig om deres udenlandske kolleger, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Men det er umuligt at skjule, at rederierne har et problem, der ikke kan håndteres via traditionelle arbejdsgiverredskaber som løn, arbejdstid og tilstedeværelsen af spændende arbejdsopgaver i et globalt miljø. Måske ville færre danske søfolk vælge at droppe livet til søs efter blot få år, hvis de tilhørte et stærkt socialt fællesskab om bord på et skib. Det ville klæde rederier og de maritime uddannelser at adressere problemet i fællesskab og komme med konkrete løsningsforslag. Hurtigere internet på skibene gør det ikke alene.

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA: ’Fremtidens sømand’.