23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kritik: Aalborg Havn presser private ud

Det kostede Morten Andersen en årelang kamp, inden han kunne håndhæve sin ret og ansætte havnearbejdere i sin virksomhed - Shipcargo. Og havnen har stadig store uberettigede konkurrencefordele, mener direktøren. Aalborg Havn afviser pure kritikken

Aalborg Havn A/S nyder store konkurrencefordele, bl.a. via virksomheden Aalborg Stevedore Company, som havnen ejer 100 procent.

Det mener Morten Andersen, ejer af konkurrenten Shipcargo.

Aalborg Stevedore Company havde monopol på administration af havnearbejdere, som man lejede ud til de private virksomheder, indtil et tillæg til overenskomsten blev udfærdiget i januar i år efter tungt pres fra Morten Andersen og Konkurrencestyrelsen.

De private operatører har dermed i dag samme rettighed og kan ansætte deres egne folk som havnearbejdere. Men ikke på samme vilkår, ifølge ejeren af Shipcargo. Det vender vi tilbage til.

Langstrakt sag
Søfart har fået indsigt i korrespondencen mellem aktørerne, der udover Shipcargo og Aalborg Havn er Konkurrencestyrelsen samt overenskomstens parter - 3F og DI. Korrespondencen viser tydeligt, at Morten Andersen vitterligt har sat store ressourcer af til at få sin ret igennem.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.177|instance-web01