23948sdkhjf

Nok en rig til Grenaa Havn

Endnu en kæmpe er netop ankommet til havnen i Grenaa, hvor tre nye ben nu tårner sig nu op fra havnebassinet

Grenaa Havns administrerende direktør Henrik Carstensen kan nu sætte endnu et flueben ved arbejdet med et af havnens strategiske fokusområder: Stacking & maintenance.

Beboelsesriggen 'Atlantic Amsterdam', som ejes af Singapore-selskabet Teras Offshore, er netop ankommet til Grenaa. Riggen kommer fra den engelske østkyst. Det oplyser Grenaa Havn i en pressemeddelelse.

- Vedligehold af borerigge er en kommende enorm opgave, som skal udføres løbende. Grenaa Havn er en af de havne, som har de optimale faciliteter og gunstige besejlingsforhold til sådanne opgaver, siger Henrik Carstensen, som kalder det en anerkendelse af havnen og de omkringliggende virksomheder, at de kan modtage riggen til en ny type opgave.

Opholder giver opgaver til lokale virksomheder
Atlantic Amsterdam' har 136 enkeltværelser, opholdslokaler, træningslokaler og sauna. Riggen, der er bygget i 1982, måler 75 x 86 meter og vejer tæt på 10.000 tons.

Riggen forventes at ligge i havnen i fire-seks måneder og skal gennemgå det lovpligtige femårige SPS-eftersyn (Special periodic survey), som alle rigge skal gennemgå. Det indebærer både opgaver til havnen og lokale virksomheder.

Atlantic Amsterdam får plads inden for det terrorsikrede område ikke langt fra den noget større rig Mærsk Inspirer, som i forvejen ligger i Grenaa havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203