23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maritimt accelerator-forløb får plads i Svendborg

Sydfyn bliver knudepunkt for en ny maritim start-up hub, som skal give iværksættere de allerbedste rammer for produkt- og forretningsudvikling og skabe en stærk fødekæde af spin-out virksomheder

Fyns Maritime Klynge har fået tilsagn fra Syddansk Vækstforum om en økonomisk saltvandsindsprøjtning til etablering en start-up hub for maritime iværksættere i Svendborg. Bevillingen på 3 mio. kroner er en del af EU Socialfondsprojektet Co-Create Sydfyn. 

Visionen med start-up hub’en er at forkorte vejen fra produktudvikling til finansiering og salg.

- Når det gælder produkter til den maritime branche, kan udviklings- og særligt testfasen være lang og omkostningstung, og det er her, risikoen for at måtte lukke ned er størst for nye virksomheder. Derfor etablerer vi nu dette start-up-program, hvor vi giver iværksættere adgang til teknisk support, testfaciliteter, sparring på forretningsudvikling, kontakt til investorer og adgang til samarbejdspartnere blandt virksomheder i det maritime klyngemiljø siger Lars Ahrendtsen, forretningschef i Fyns Maritime Klynge.

Sydfyn som centrum for maritime iværksættere
Beslutningen om at placere en maritim start-up hub i Svendborg er endnu én af flere investeringer i den maritime udvikling på Sydfyn. I 2021 forventer SIMACs 12.000 m2 nye internationale søfarts- og maskinmesterskole at stå færdig, og EUs internationale søfartskonference vil trække over 1000 deltagere til byen i 2024.

Ambitionen er at gøre Sydfyn til centrum for udvikling af maritime start-ups og spin-out virksomheder.

Derfor kan både danske og internationale iværksættere, der arbejder med udvikling af fx green shipping, autonome teknologier samt digitale optimerings-systemer, søge om plads ved klyngen.

 Hubens fremtidige iværksættere kan se frem til skræddersyede forløb med en række milepæle undervejs. Ligeledes bliver der adgang til test- og udviklingsfaciliteter i form af værksteder og laboratorier på SIMAC og blandt de lokale virksomheder. Administration og ledelse får tilknytning til Fremtidsfabrikkens IT og maritime iværksætterhus i Svendborg.

Klyngens første opgave bliver at samle et specialiseret advisory board bestående af virksomhedsejere, investorer og fagprofessionelle, der skal være med til at udpege de kommende iværksættere. Ansøgningsfristen offentliggøres i løbet af efteråret. 

Fakta: Maritim Start Up Hub

  • Iværksættere søger om plads og udvælges af et kommende advisory board.
  • En plads i hub ‘en giver adgang til et struktureret accelerator-forløb med milepæle undervejs.
  • Forløbet indebærer sparring med fag-professionelle, erfarne forretningsudviklere, kontakt til investorer og adgang til test- udviklings- værksted- og kontorfaciliteter.
  • En plads i hub´en er gratis.
  • Fyns Maritime Klynge leder og driver hub´en
  • Den maritime start-up hub er finansieret gennem EU Socialfondsprojektet Co-Create Sydfyn.
  • Co-Create Sydfyn omfatter fem aktiviteter for iværksættere og små og mellemstore virksomheder i IT og maritime erhverv.
  • Projektets løbetid: 1. januar 2018 til 30.juni 2021.

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078