23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DFDS afslutter det lille tyske nybygningsprogram

SHORTSEA: Sidste af to FSG-skibe ventes indsat denne uge mellem Rotterdam og England

DFDS fuldfører rederiets ”lille” nybygningsprogram ved FSG-værftet i Flensborg med indsættelsen af ro/ro-nybygningen ’Tulipa Seaways’. Forløbet er trukket ud som følge af tekniske fejl under prøveturen.

Læs også: DFDS-nybygning indsat på travlt marked

Ifølge DFDS var der tale om problemer med fremdriftssystemet, som dog efterfølgende blev udbedret, hvorefter en anden prøvetur blev gennemført uden problemer. Forventningen 22. september lød ifølge DFDS på indsættelse i dag 2. oktober på Rotterdam – Immingham-ruten, altså omkring 10 dage senere end den seneste udmeldte tidsplan.

Netop ruterne ud fra Rotterdam er en af de ruter, hvor DFDS på det seneste har kunnet registrere store volumenvækster. Derfor valgte DFDS ifølge route director Mikael Mortensen i dele af den mellemliggende periode at overføre det fjerde skib mellem Gøteborg og Gent, ’Ark Germania’, til Rotterdam-ruten.

Korridor til UK

Den første af de to nybygninger fra FSG, ’Gardenia Seaways’, blev indsat på Immingham-ruten ud fra Rotterdam 24. juli, hvor den repræsentere en væsentlig kapacitetsudvidelse i den vigtige korridor mellem kontinentet og UK, da den afløste en af DFDS’ langt mindre britisk-ejede charterskibe. Det samme gør ’Tulipa Seaways’ i denne uge.

Både ’Tulipa Seaways’ og ’Gardenia Seaways’ er kontraheret af FSG-værftets norske ejer Siem, men fra starten af afsat på bareboat med købsoptioner til den store danske shortsea-operatør. DFDS har også et ”stort” nybygningsprogram kørende hos Jinling-værftet i Kina.

Dette består foreløbigt af fire meget store 6.700 lanemeter ro/ro-nybygninger til levering gennem 2019 og 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14