23948sdkhjf

Fantastisk krydstogtsæson

Skagen har i år haft den første store sæson som anløbshavn

Når et krydstogtskib lægger til kaj i Skagen kører busserne gæsterne ud til seværdigheder i hele Vendsyssel: Voergaard Slot, Bangsbo-området, Børglum Kloster, Bunkermuseet i Hirtshals og selvfølgelig Grenen er på programmet i de timer skibene er i havn, og tusindvis af turister har for første gang besøgt landsdelen.

- Vi kan se, at med 97 forskellige nationaliteter, er der gæster fra mange andre lande, end dem, vi normalt har heroppe, og vi håber på, at nogle af dem vender tilbage for at se mere af området, siger Cruise manager Anne Sofie Rønne Jensen fra Skagen.

2017 er den første store krydstogtsæson i Skagen, hvor man har haft tre gange så mange anløb som tidligere år. Sæsonens sidste skib Marina var på besøg i denne uge og dermed har over 33.000 gæster besøgt Skagen. Alt i alt er det gået fantastisk. Alle 31 skibe har kunnet lægge til kaj som planlagt, så selv vejret er godkendt.

Gode tilbagemeldinger
Cruise Manager Anne Sofie Rønne Jensen kan se tilbage på denne sæson med glæde.

Især fordi hun får fine tilbagemeldinger fra gæsterne. De synes Skagen er overskuelig, tryg, ren og at de lokale er flinke.

- Jeg skylder folk i byen og de steder, vi besøger, en stor, stor tak. Det samme med de mange guider og chauffører, som har gjort alt, hvad de kunne, for at gæsterne skulle få en god oplevelse.

Vejret har faktisk også været bedre på toppen af Nordjylland, hvor det har regnet meget mindre end resten af landet.

Men vigtigere for krydstogtshavnen, så har det aldrig blæst så meget, at skibene har opgivet at lægge til kaj. Alle planlagte anløb er blevet gennemført.

Endnu flere anløb
På kajen i Skagen er man i fuld gang med at planlægge næste års sæson, der igen bliver rekordår med 42 anløb.

- Derfor skal vi i gang med at uddanne flere guider. Vi har brug for flere end de 41 guider, der har været ude på ture i denne sæson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.038