23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pilotprojekt bygger bro mellem Søværnet og Martec

På Flådestation Frederikshavn kom dæksgasterne til ledelsen og efterspurgte en bro til det civile som skibsassistenter. Det resulterede i et pilotprojekt, der byggede bro, og mere af samme skuffe er nu på vej

Søværnet og den civile del af Det Blå Danmark har altid samarbejdet, men der er nu større fokus på at styrke relationerne.

Anne Fischer er sociolog og fuldmægtig i Søværnet, og hun bruger en del arbejdstid på at styrke relationen til Det Blå Danmark, herunder uddannelsesinstitutionerne.

- Vi indledte en rundrejse sidste år og besøgte Martec, Simac og Marstal for at afdække behov og styrke muligheder, og vi har desuden en ret nært relation til de fem maskinmesterskoler. Søværnets personel er først og fremmest soldater, men en stor del af deres indentitetsforståelse og arbejdsopgaver er at være sømænd. Pilotprojekt

I foråret kom repræsentanter for dæksgasterne og ville høre om muligheden for at samarbejde med det civile og blive skibsassistenter i handelsflåden.

- Så vi kontaktede Martec i Frederikshavn, og igangsatte et fælles analysearbejde, siger Anne Fischer og uddyber:

- Når de civile uddannelser og Forsvaret skal mødes er det to verdener, der mødes. Det har krævet stor fleksibilitet fra begge parter at få uddannelsen på plads, men det er i mine øjne i sidste ende et spørgsmål om vilje.

Projektet endte med, at Søværnets dæksgaster gennemførte uddannelsen til skibsassistent på 14 dage.

- Førstehjælp og brandbekæmpelse på skibe er en del af grunduddannelsen på skibe, og det kunne Søværnet derfor meriteres forpå Martec. Tidshorisonten kommer an på en række ting, men vi fik dispensation fra Søfartsstyrelsen, så de skulle have 1080 sejldage, hvilket svarer til 6-7 år hos os.

Ny uddannelse

Fra april til juni gennemførte 19 af Søværnets folk uddannelsen, men d. 1. juni kom der en ny bekendtgørelse for civile maritime grunduddannelse, så nu skal vi først have afklaret betydningen af denne, beretter Anne Fischer.

- Vi ser på muligheden for at gennemføre uddannelsen fremadrettet, men vi skal starte forfra ift. hvad vi gjorde med det første hold.

Søfartsstyrelsen og Undervisningsministeriet stiller nogle helt faste krav, og vi i Forsvaret har interne uddannelser, der ikke er certificerede ift. STCW-konventionen, siger hun og uddyber:

- Vi arbejder på at få anerkendt vores personalegruppers kompetencer civilt, men uddannelsen til ubefaren skibsassistent er ikke aktuel for en officer. Vores officerer er tekniske eller taktiske officerer, så deres interesse vil sandsynligvis være som styrmand eller maskinmester.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079