23948sdkhjf

Blue Water i vanskelig undervandsoperation

Blue Water Brest var udnævnt til agenter i forbindelse med en operation i 55 meters dybde

I slutningen af august blev Blue Water Brest udnævnt til havneagent af Sabella, et fransk firma med speciale i installation af undersøiske tidevandsturbiner.

Det skriver Blue Water Shipping på sin hjemmeside.

Sabella skulle udskifte en såkaldt undervandssammenkobling for enden af kablet, som forbinder undervandsturbinen D 10 med øen Ushant i Fromveur Strædet ved Frankrigs nordvestkyst. Kablet ligger på havbunden på 55 meters dybde. 

Norsk skib til opgaven
Mojo Maritime France/James Fisher Marine Services, operatør som har specialiseret sig i  undervandsinstallation til marineenergi-teknologien, havde chartret MS 'Olympic Taurus', fra Olympic Subsea ASA, Norge, til opgaven.

Sabellas team var med ombord, da den nye sammenkobling blev installeret af MacArtney, som er specialister i denne type undervands-kabelsammenkoblinger. Operation blev udført uden komplikationer og på rekordtid.

- Sabellas tidevandsturbine D 10 er  p.t. ved at få foretaget optimerings- og forstærknings-arbejde i Brest og vil blive geninstalleret i løbet af vinteren. Vi ser frem til igen at skulle arbejde sammen med dette fantastiske hold, siger Mogens Nielsen, som er direktør for Blue Water Frankrig. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094