23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Marineoverkonstabel dræbt i ulykke på 'Absalon'

En ulykke med en luge på støtteskibet 'Absalon' kostede mandag en marineoverkonstabel livet

En marineoverkonstabel om bord på støtteskibet Absalon har mandag eftermiddag mistet livet ved en ulykke. 

Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando i en pressemeddelelse.

Marineoverkonstablen fik hovedet i klemme i en luge og pådrog sig svære skader i hovedet. 

Absalons skibslæge ydede førstehjælp, og en redningshelikopter blev tilkaldt, men marineoverkonstablens liv stod ikke til at redde. Ved helikopterens ankomst blev marineoverkonstablen erklæret død af en læge.

- Der er tale om en tragisk ulykke, og mine tanker går til de efterladte, som i dag har fået den værste besked af alle, og til besætningen og andre kolleger, som har mistet en kollega og kammerat, siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, der er chef for Marinestaben.

Absalon befandt sig på tidspunktet for ulykken nordøst for Bornholm, hvor skib og besætning deltog i øvelsen Northern Coast.

De pårørende er underrettet, oplyser Forsvaret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.117