Misforståelser, afskedigelser og arbejdsopgaver, der aldrig blev færdiggjort var en medvirkende faktor i det hændelsesforløb, der kulminerede med tabet af to Maersk Supply Service-skibe ud for den franske kyst. Det fremgår af Havarikommissionens (HK) rapport om ulykken.
De to skrottede supplyskibe ’Mærsk Searcher’ og ’Mærsk Shipper’ var på slæb efter ’Maersk Battler’ i et såkaldt tvillingeslæb med skibene placeret side om side, adskilt af fendere. Valget af slæbemetode betegnes af HK som ’ukonventionelt’ for en så lang operation.