23948sdkhjf

Analysehus: Skibskøb kan bremse opsving

Køb af megaskibe kan skade containerbranchen nu, selvom leveringerne er flere år ude i fremtiden

Ordrer på store skibe vil presse prisen på containerbranchen, selvom leveringerne først er om flere år. Sådan lyder meldingen fra analysehuset Seaintel, der frygter en bremsende effekt.

- Nye skibsordrer bærer en væsentlig risiko med sig. Priser på nybyggede skibe er på det laveste niveau siden finanskrisen, og nogle rederier vil formentlig synes, at det er et godt tidspunkt at bestille nye skibe, især hvis de har få megaskibe i deres flåde. Det er formentlig logikken bag CMA CGM's rygtede planer om at købe seks til ni skibe i størrelsesordenen 22.000 tyvefodscontainere (teu), skriver Seaintel ifølge Ritzau Finans.

- En ny ordrebølge, hvis andre rederier følger efter CMA CGM, vil næsten med garanti dømme et potentielt opsving til døden, lyder det fra Seaintel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094