IMO’s nye svovlregler kan blive meget vanskelige at håndhæve og risikerer dermed også at blive voldsomt konkurrenceforvridende, vurderer den internationale shippingorganisation, Bimco.
- Vi er jo ude i noget, som for en stor dels vedkommende vil ske på åbent hav. Og når man er uden for territorialgrænser og dermed uden for rækkevidden af havne- og kyststater, så er det flagstaten, der er vagthund på sine egne skibe, siger Lars Robert Pedersen, vicegeneralsekretær i Bimco.