23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk lider stadig under hackerangreb efter ti dage

Ti dage efter at virussen Petya ramte A.P. Møller - Mærsk er selskabet stadig ikke fuldt funktionelt

På trods af at der er gået langt over en uge, siden virussen Petya lagde flere A.P. Møller - Mærks-ejede havne ned og skabte kaos for konglomeratets containerrederi, er systemerne stadig ikke fuldt ud oppe at køre.

Det skriver A.P. Møller - Mærsk i en statusmelding til sine kunder torsdag.

- Det viser sig at være en lang rejse med kontinuerlig fremgang, men uheldigvis også med områder, hvor vi ved, vi halter bagefter.

- Vores kritiske systemer og e-channels er oppe at køre. Det gør det muligt at behandle alle nye ordre korrekt, skriver A.P. Møller - Mærsks containerrederi Maersk Line, der er verdens største. 

Cyberangrebet på Mærsk
Alphaliner: Mærsk mister 50 mio. dollars på cyberangreb

Fremskridt for Mærsk

Mærsk-chef: Det er jo lige pludselig et sort hul

Mærsk ved at være i omdrejninger igen

Maersk Line: Vi kan modtage ordrer igen

Stort cyberangreb rammer Mærsk-koncernen

Der er stadig problemer med systemerne, hvor kunderne kan se, hvor deres fragt er henne. Maersk Lines Track and Trace-system kører stadig heller ikke. Sidst er der stadig problemer med telefonforbindelsen til flere steder.

- Vi anerkender, at det ikke at have fuld gennemsigtighed i forhold til den fragt, der er i vores varetægt, skaber bekymringer hos jer, skriver Maersk Line.

Ville kunne ses i regnskabet
Ud over Maersk Lines kvaler er den store, Mærsk-ejede containerhavn i Rotterdam stadig ramt.

- A.P. Møller - Mærsk er et utroligt stort containerselskab, der hver dag håndterer mange, mange containere. Så hver dag med it-systemer, der ikke virker, giver mange problemer, siger A.P. Møller - Mærsk-analytiker ved Sydbank, Morten Imsgard. 

- Problemet er også større, end hvad jeg troede for ti dage siden, da angrebet ramte.

- Jeg troede, at problemerne kunne løses på få dage. Men nu begynder det efterhånden at være en begivenhed, der vil kunne ses i regnskaberne.

Kunderne kan gå til konkurrenterne 
Hvad der ikke kan læses direkte i regnskaberne er forholdet til kunderne. Det bliver der slidt på, når A.P. Møller - Mærsk i en lang periode ikke har fuld styr på deres last.

- Containerinudstrien er meget konkurrencepræget, og man konkurrerer meget på service. Så hvis de services ikke virker, så ender man med en mængde frustrerede kunder, som man skal sikre sig bliver i folden, siger Morten Imsgard og tilføjer:

- Ellers begynder de at kigge andre steder hen.

/ritzau/

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142