23948sdkhjf

Bimco: Øget efterspørgsel skubber til balancen i containermarkedet

For første gang siden 2011 er den grundlæggende balance på containermarkedet forbedret. Det viser nye tal fra analyseinstituttet Bimco.

Container shipping oplevede en vækst i efterspørgslen på 2,7 procent i 2016, mens udbuddet kun steg med 1,3 procent. Udviklingen skyldtes ifølge Bimco primært, at rederne solgte overskydende tonnage fra.

Siden marts 2016 er flåden af containerskibe reduceret med 100 fartøjer. Tendensen er, at mindre skibe bliver skrottet i takt med, at skibe med større kapacitet bliver leveret. Resultatet er, at TEU kapaciteten er øget med 40 procent siden starten af 2011, mens antallet af skibe kun er vokset med 3.3 procent.

I takt med at flåderne bliver delt op, bliver overskudende kapacitet blandt feederskib under 3.000 TEU skrottet.

- Bimco forventer, at containerskibsflåden vokser med 2,9 procent i 2017, forudsat at 450.000 TEU vil blive skrottet og 1 mio. TEU vil blive leveret. For at det sker, skal de nuværende skrotninger aftage lidt og tempoet i leveringer tage til. Ikke desto mindre er det sandsynligt, at begge antagelser bliver til virkelighed i et marked, som er i bedring. Faktisk sker det allerede, skriver Bimco.

2017 er startet med en positiv udvikling i efterspørgsel samt stram styring af væksten i containerflåden. For resten af 2017 forventer Bimco, at containerrederierne vil fortsætte med at optimere de eksisterende netværk. For at alliancernes medlemmer kan udnytte fordelene skal de fortsat reducere omkostninger og få det maksimale ud af de eksisterende flåder.

Kilde: Bimco

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109