Jiangsu Zhenjiang Shipyard i Kina søsatte for nyligt nybygningen ’Top Confidence’. Det 48.500 t.dv. store tørlastskib er det første af foreløbigt fire nyudviklede skibe i et helt nyt standarddesign fra OMT (Odense Maritime Techonology).
Designet er målrettet et af årtiets helt store interkontinentale trades, nemlig Kinas massive tilstedeværelse på Det Afrikanske Kontinent i jagten på råstoffer til storproduktionen derhjemme. Designet hedder Seacamel 49 med reference til dels Afrika, dels de 48.500 tons dødvægt samt ikke mindst det tidligere OMT-bulkcarrier-design, Seahorse.