Lys forude for Maersk Line i 2017
Mens Maersk Line ventes at slutte 2016 med røde tal på bundlinjen, varsler stigende fragtrater et bedre år for verdens største containerrederi
Læs også:Rederier sejler i usikkert regnskabsår
Fortsat ubalance
Tysk opkøb afgørende
Maersk Line skuffede markedet på stort set alle parametre efter tredje kvartal, og prognosen for hele året var også dyster med et forventet underskud i hele 2016. Isoleret set tegner fjerde kvartal dog bedre for verdens største containerrederi, vurderer tre analytikere, som Søfart har talt med. - Jeg forventer, at Maersk Line vil øge sin markedsandel qua positionen som det største og mest omkostningseffektive rederi i branchen, siger Rahul Kapoor, containeranalytiker hos Drewry. Han påpeger, at Maersk Line dygtigt har udnyttet kollapset for konkurrenten Hanjin til at tage markedsandele. - Samtidig har vi set en løbende forbedring i raterne mellem Asien og Europa, hvilket er et godt tegn for Maersk Line forud for en periode, hvor der skal indgås et større antal kontrakter. Jeg tror, at Maersk Line vil være blandt de bedste til at kapitalisere på denne positive udvikling, siger Rahul Kapoor. Samme analyse kommer fra senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank. - Der synes for første gang i et stykke tid at være grundlag for, at fragtraterne kan udvikle sig lidt bedre end i 2016, og det vil spille positivt ind på Mærsks bundlinje i form af stigende indtjening i Maersk Line, siger Morten Imsgard. Der er dog fortsat et grundlæggende problem med ubalance mellem på den ene side udbud og på den anden side efterspørgsel på containertransport, påpeger han. Ifølge analysefirmaet Alphaliner vil der i 2017 blive leveret knap 1,7 mio. TEU ny containerskibskapacitet til markedet, mens der kun er udsigt til, at 0,75 mio. TEU bliver skrottet. Der kommer altså dobbelt så meget ny tonnage til markedet i år, som der bliver ophugget. - Kapacitetstilvæksten ser stadigvæk alt for høj ud i 2017, men villigheden til at skrotte selv ret unge skibe synes at være stigende i industrien. Men det ændrer jo ikke ved, at kapacitet i forhold til efterspørgslen ikke tegner noget godt billede af fragtrateudviklingen. Derfor er det stadig usikkert, hvilket niveau raterne vil stabilisere sig på, siger Morten Imsgard. Hos SeaIntel påpeger partner Lars Jensen, at det efter Hanjin Shippings kollaps er blevet mere tydeligt, at det har en værdi at være et rederi med høj troværdighed. - Det vigtigste ved regnskabet er imidlertid ikke, om det viser overskud eller underskud, det vigtigste er, om overskudsgraden er bedre end konkurrenternes. Der er et udskilningsløb i gang, som Mærsk har klaret godt indtil videre. Jeg forventer, at man først omkring år 2020-25 vil have en slags afklaring af, hvordan den her industri vil se ud på den lange bane, siger Lars Jensen. Morten Imsgard forventer imidlertid, at fragtraterne vil begynde at falde igen, når den kinesiske højsæson klinger af. - Over de kommende måneder tror jeg, pilen peger nedad for fragtraterne. Men efter min vurdering vil raterne nok stabilisere sig over bunden for 2016, siger han. Morten Imsgard påpeger samtidig, at opkøbet af Hamburg Süd kan vise sig som et risikabelt projekt. - Fokus vil nu være rettet imod, hvordan Maersk Line får gennemført opkøbet uden at tabe det hele på gulvet. Kunderne kan jo gå andre steder hen, fordi der er konkurrenter med ledig kapacitet til at servicere dem. Så den primære opgave for Mærsk bliver at sørge for, at man mister så få kunder som muligt i integrationsfasen, siger han. Analytikeren henviser til Maersk Lines problemfyldte køb af P&O Nedlloyd i 2005. Opkøbet endte med at koste Mærsk-gruppen milliarder, ligesom rederiet tabte markedsandele, fordi fusionen blev negativt modtaget af kunderne. For at undgå en tilsvarende situation, har Maersk Lines topchef Søren Skou bebudet, at man denne gang vil lade Hamburg Süd beholde sit eget navn og nøjes med en delvis integration - en såkaldt ’light touch model’. - Hvis det ender med, at den tilkøbte kapacitet smuldrer ud til konkurrenterne, kan det blive et meget, meget dyrt køb, vurderer Morten Imsgard.