En del af de danske og internationale soldater, der i det kommende år deltager i øvelse Arctic Endurance i Grønland, skal fra begyndelsen af februar indkvarteres på hotelskibet Ocean Endeavour.
Hotelskibet skal ligge i havnen i Nuuk.
Det oplyser Forsvarskommandoen.
Forsvaret har lejet hotelskibet for at kunne indkvartere soldaterne uden samtidig at overbelaste hotelkapaciteten i Nuuk i perioder med mange turister og andre besøgende.