Geopolitiske interesser genåbner Grønnedal
Den danske base i Sydgrønland er blevet en brik i et storpolitisk spil mellem Kina og USA. Udsigterne til en kinesisk tilstedeværelse i det sydlige Grønland er uacceptabel for amerikanerne - og de danske allierede
Ministeriets udlægning
Kovending
Dyr oprydning
Kovendingen
Nysgerrighed vækkes
Hong Kong-firma
FAKTA: Flådestation Grønnedal
Kinesisk interesse for den nedlagte danske flådebase Grønnedal i Sydgrønland har angiveligt fået den danske regering til at vende på en tallerken. Basen skal nu ikke længere fjernes helt, den skal bemandes igen. Det fastslår en bred politisk aftale indgået den 8. december på baggrund af Arktisanalysen fra juni i år. Søfart har været i kontakt med Forsvarsministeriets pressetjeneste, som henviser til denne netop indgåede brede aftale om opgaveløsningen i Arktis. Her er ordlyden kort og klar: – Partierne er, i forlængelse af analysen, enige om at genetablere Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal i form af et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel mv., dels til øvelses- og uddannelsesformål. Derudover kan Grønnedal stilles til rådighed for øvrige myndigheders opgaveløsning i det arktiske område. Derudover har Forsvarsministeriet ingen yderligere kommentarer, selvom det er tale om en sjælden kovending. Og man vil hverken be- eller afkræfte forlydender om en kinesisk forbindelse. I 2011 aftalte den daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) med forligspartierne at flytte grønlandskommandoen til Nuuk (den blev sammenlagt med Færøernes Kommando). En spareøvelse. Således blev Arktisk Kommando skabt. I Grønnedal boede imidlertid ofte over 200 mennesker, herunder familier til udsendte, lærere, læger etc. Det var en lille koloni, anlagt af amerikanerne i 1943 for at sikre De Allieredes kontrol over området under Anden Verdenskrig. Allerede i 2011 satte man processen i værk, og tre år senere havde man lukket Grønnedal ned. Sendemaster, som man brugte til at kommunikere med de sejlende enheder, var afmonteret og sendt væk. Lys og varme lukket ned. Alt af værdi fjernet fra basen. Tilbage stod - og står - uopvarmede huse, der hurtigt er gået i forfald. Indtil kovendingen var spørgsmålet blot - hvad med resterne? Og her kom Kina ind i billedet. Journalist Christian Brøndum har haft Forsvaret som stofområde i årtier via sit virke på Berlingske. Han beskæftiger sig i dag med området som grundlægger af det uafhængige medie Defencewatch. Han skrev en historie om sagen midt i december, og den havde en vis genklang i større medier. Christian Brøndum påpeger i et interview med Søfart, at de grønlandske myndigheder fik et tilbud i 2014. – Selvstyret fik tilbuddet om at overtage Grønnedal for én krone i 2014, men det var der ingen i Selvstyret i Nuuk, der interesserede sig for. Ifølge mine kilder var der imidlertid nogle private følere, men ingen seriøse interessenter. Så lavede man et udbud, der handlede om oprydningsopgaven; at fjerne huse og rydde op efter olieforureningen. Christian Brøndum påpeger, at oprydningen, som de danske myndigheder altså regnede med at skulle fuldbyrde, kunne komme til at koste et sted imellem 125-300 mio. kr. – Udefra set burde der stadig være god grund til at kradse nogle af de mange millioner ind. Og den 28. januar i år under et møde i Forsvarsudvalget - indkaldt på Grønlandsk foranledning - var spørgsmålet, om man kunne forestille sig IKKE at rydde hele Grønnedal. Altså i stedet beholde dele af basen, påpeger Christian Brøndum. Det sagde daværende Forsvarsminister Peter Christensen imidlertid klart nej til. Man ville ikke beholde Grønnedal. Case closed. Men senere var der så pludselig et påtrængende behov for at beholde Grønnedal. Christian Brøndum påpeger også, at tilføjelsen omkring Grønnedal står nederst i det tre sider lange dokument, der udgør aftalen med forligsparterne den 8. december. En aftale, der i øvrigt er frit tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside. – Grønnedal er nærmest nævnt som en ligegyldig tilføjelse. Så laver Ritzau en smuk historie om genåbningen af Grønnedal. Men det undrede mig altså, jeg blev simpelthen nysgerrig. Det var da en mærkelig begrundelse, historikken in mente, tænkte jeg. Så jeg ringede rundt til mine kilder og spurgte, om det kunne passe, forklarer Christian Brøndum, som måske er den danske journalist med det bedste kildenetværk på området. Han blev overrasket over de klare svar. – Jeg fik informationer om, at det skyldes kinesiske interesser. Så begyndte jeg at spørge ind til det, og jeg fik en hel stribe bekræftelser uden for citat, siger Christian Brøndum og tilføjer: – Jeg ved, at statsministeren har haft et møde med partilederne bag forsvarsforliget. Og de var enige om, at man fastholder Grønnedal. Mine kilder lægger ikke skjul på, at der var de kinesiske interesser, der gjorde udslaget, siger Christian Brøndum. Det var angiveligt det kinesiske foretagende, General Nice Group - en Hong Kong-baseret virksomhed med interesser inden for mineraler - der havde følere ude. General Nice Group ejer allerede retten til at udbryde jernmalm i et område 150 km fra Nuuk. – Ifølge mine informationer er det deres interesse for Grønnedal, der konkret gør, at politikerne siger: Vi beholder basen. Nu vil man så bruge nogle depoter, siger man, og så føjer man dem til den arktiske rapport, siger Christian Brøndum. Men det er vel logik, at politikerne ikke kan gå ud og sige åbent, at de beholder Grønnedal for at holde Kina ude? – Måske. Jeg tror, USA betragter Grønland som deres forhave, sådan har det jo været siden Anden Verdenskrig. Og det er Danmark jo fuldstændig klar over. Men Kina-forskrækkelsen er måske større, end den behøver at være. Den er imidlertid ikke stor blandt grønlandske politikere. Man har forsøgt at tiltrække kinesiske investeringer gennem flere år, og der er stærke kræfter i Grønland, som gerne vil samarbejde med kineserne, siger Christian Brøndum til Søfart og tilføjer: – Det er muligvis i det lys, man skal se samrådet i januar og den nylige voldsomme grønlandske kritik af Danmark. Grønnedal er en nedlagt dansk base dybt inde i Arsukfjorden. Nu skal den imidlertid bemandes igen af op til 10 mand. Tidligere rummede den over 200 mand. Basen blev oprettet af amerikanerne i 1943, da Danmark var besat. Den blev overdraget til Forsvaret i 1951. Forsvarets hovedkvarter i Grønland var placeret her frem til 2011, da Arktisk Kommando i Nuuk blev oprettet - en sparreøvelse (man samlede ressourcer for Grønland og Færøerne ét sted - Nuuk). Grønnedals befolkning bestod hovedsageligt af udsendte soldater (værnepligtige, konstabler, sergenter og officerer) og deres familier + civile i form af administrationen, skoler m.v. Udstationeringsperioderne varierede fra seks måneder til flere år. Ivittuut ligger i nærheden - en forladt mineby i Arsukfjorden, hvor mineralet kryolit blev brudt. Tilbage i 1859 blev mineraludvinding påbegyndt og sluttede først i 1987, da Ivittuut blev lukket og forladt. Grønnedalen gennemløbes af bryggerens Elv, og fjorden er ca. 40 km. lang og over 600 meter dyb.
BREAKING