Aarhus Havn klar til både København og Nordatlanten
TEMA HAVNE: Aarhus Havn løfter gerne containertrafikken til København og er også klar til at byde velkommen til Grønlandstrafikken
Jysk alternativ for sjællændere
Grønlandsspørgsmålet
Færger og krydstogt
Konkret har man i Aarhus Havn lige nu fokus på udvidelsen af en ny omniterminal, der vil booste kapaciteten på særligt bulkområdet markant. I det hele taget er havnen klar til at se på mere vækst og på at støve sin eksisterende masterplan af, så der bliver råderum til endnu mere. Samtidigt er der allerede kapacitet til at tage imod endnu mere af det gods, der går til og fra hovedstadsområdet uden behov for store anlægsinvesteringer. Det samme gælder udsigten til at skulle håndtere en del af Grønlandstrafikken, fastslår havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen. ”Omniterminaludvidelsen er helt konkret det mest skelsættende udviklingsprojekt, vi har gang i lige nu. Med den får vi 135.000 kvm. nye havnearealer, 14 meters vanddybde og kajmetre på sammenlagt 575 meter (fordelt på to stræk a 375 og 200 meter kaj). Men der er plads til mere på den front, og vi har prospekter klar til at udvide med yderligere op til 200.000 kvm. Så bulkområdet er da klart et af de forretningsområder, vi ser som en driver fremover, hvilket den nye langtidsaftale med DLG da også indikerer.” ”Det er i den sammenhæng også væsentligt at nævne, at omni jo betyder alle - og det er netop planen med terminalen, at den skal kunne bruges til så mange forskellige typer opgaver som muligt. Og det gælder alt fra mere traditionel bulkgods til import af biobrændsel, som er et af de vareområder, vi venter os meget af i fremtiden. Terminalen er i det hele taget tænkt så fleksibel som muligt, så vi kan servicere stort set alle typer kunder i de relevante segmenter. Det er et simpelt must, hvis man vil kunne konkurrere som havn i dag,” pointerer Jakob Flyvbjerg. Samme princip gælder også for de andre godsområder og aktiviteter, havnen gør sig i. Naturligvis ikke mindst inden for containerforretning, hvor havnen længe har været landets største gerne vil byde endnu mere aktivitet velkomment. Men ud fra en ydmyg grundholdning, som havnedirektøren gerne vil have det fastslået. ”Vi er store på containertrafikken i Danmark, ja. Men vi er ikke i tvivl om, at andre også både kan og vil byde sig til i det marked. Så det gælder konstant om at vi kan yde den service og de faciliteter etc., kunderne efterspørger. Og tilbyde attraktive alternativer. Men vi har dog den fordel, at vi har kapacitet allerede til mere. Og her skal det ikke være en hemmelighed, at vi faktisk ser os selv som et rigtig godt alternativ som ny hovedhavn for godstrafikken til hovedstadsområdet og Sjælland i det hele taget. Der snakkes jo meget om investeringer nye store anlæg i sjællandske havne, men de penge kan efter vores beregninger sådan set helt spares ved at opgraderer på banetrafikken.” ”Faktum er jo, at vi allerede sender 11 togsæt med containere afsted ugentligt til Taulov og Taastrup, men den frekvens kan meget let sættes i vejret. Og skulle man tænke i nye kombianlæg på Sjælland vil det da være en fin kombination at sammensætte med adgangen til de direkte linjefarter, der anløber Aarhus Havn. Og igen. det er en løsning, der ikke vil koste i form af behov for nyinvesteringer. Kun i opgraderinger af eksisterende kapacitet,” forklarer Jakob Flyvbjerg. Noget helt andet er så Aarhus Havns placering i spillet om den nordatlantiske trafik. Men her er Jakob Flyvbjerg også ret klar i mælet. ”Vi lytter jo også med til, hvad der foregår på den front, og jeg er da godt klar over, at det er en øm sag i det nordjyske. Men der er jo ingen grund til at påstå, at vi ikke kender til noget, og naturligvis vil vi gerne kunne gå ind som serviceudbyder. Men akkurat som med al anden havneforretning er vi i en konkurrencesituation, og vi skal altså også kunne tilbyde et lukrativt bud, for at kunne stå som et godt alternativ. Meget af trafikken i dette tilfælde kunne i stort omfang jo lige så godt gå til udenlandske havne, og det skal vi kunne matche med mindst lige så gode muligheder. Men det mener vi så også, at vi kan.” ”Aktuelt er det jo sådan, at vi i forvejen håndterer rigtigt meget gods til Færøerne og Island. Og meget af det er af samme stykgodstype, som det foregår mod Grønland. Altså med involvering af pakning og omladning af containere. Her ved jeg, at man hos vores nordatlantiske operatører har kapacitet til at tage mere gods ind i de faciliteter, de administrerer ude i containerhavnen allerede. Der vil skulle investeres i ekstra moduler til håndtering af køle- og frysegods, men det er en absolut overkommelig opgradering at foretage.” ”Men grundlæggende er det en sag, der har mange følelser involveret. Og jeg forstå godt, at man med den kapacitet, der er opbygget i Aalborg er trætte af perspektiverne deroppe. Men jeg forstår absolut også godt, at man på Grønland gerne vil tænke i nye baner. De vil gerne selv udvikle alternativer, og det kan jeg simpelthen ikke fortænke dem i. For dem gælder det jo i sidste ende om at finde den model, der er bedst for Grønland. Vi må her i Aarhus så være parate til at kunne tilbyde et seriøst sådant. Det er ikke en gave, vi vil få overdraget ”gratis”,” fastslår Jakob Flyvbjerg. Bulk og containere er en ting. Noget andet er passagertrafikken på en havn, der huser både en (meget) stor og en lille færgefart, en vandflyveroperatør og som nu også er i stor vækst på krydstogtsiden. Sidstnævnte forretning vil man gerne se endnu større. Men ikke for enhver pris. ”Det er fantastisk at se den vækst, vi har haft på krydstogtsiden med 13 skibe sidste år og 30 i år - og udsigt til mindst 37 næste år. Men det får os ikke til at overveje nye investeringer i særlige faciliteter lige nu. Det er der kort og godt ikke nok forretning i for havnen. Endnu da. Vi anvender pt. mellemarmen som anløbssted, og det er i fin gåafstand til byen eller for omstigning til busser, men rigtig nok ikke udviklet til den type trafik. Men det vil kræve en investering at ændre på de forhold, vi ikke kan se en reel forretning i lige nu. Havnen tjener således kun omkring 10 procent af de 79 euro, man har beregnet hver passager gennemsnitligt bruger i byen. resten kommer byen til gavn, og det er jo godt, men ikke godt nok på vores investeringskalkuler,” forklarer Jakob Flyvbjerg. ”På færgesiden ser det så anderledes ud, idet Mols-Linien flytning til Østhavnen længe har været berammet og bestemt fra politisk hold. Og her er der sådan set ikke nyt. Anlægsplanerne går som planlagt, og vi forventer, at vi er klar derude i 2020 som aftalt med rederiet og kommunen., slutter han.
BREAKING