Havnedirektørens tour de force
UGENS PROFIL: Fra Nyborg – over Grønland – og Saigon – til Hanstholm
Niels Clemensen har været på en lang udviklingsrejse, før han havnede på den jyske vestkyst
Hvorledes stod du så ud på søens verden – i et landjob?
Det har jo været Royal Arctic Line i længere tid derefter – og ad flere omgange?
Så retur til nordlandet – og nye kolbøtter. En af dem helt til Vietnam?
Føler du dig aldrig som en grønlandsk yo-yo?
...blev det Hanstholm i stedet…?
Der står mange poster på CV’et hos Hanstholms Havns nye direktør. Ikke fordi han er drevet afsted fra job til job. Men tilfældigheder har bragt ham længere omkring end de fleste i shippingverdenen.Det faderlige ophav var maskinchef på storebæltsoverfarten, og han selv var ikke stort i tvivl om, at det skulle være noget med shipping. Det er bare lige det med at sejle selv. Det er han ikke så stærk udi. Men der skal jo også være folk på land til at tage sig af sagerne der. Det var i hjembyen Nyborg hos firmaet Friis og Frederiksen. Der startede jeg ud som shippingelev i 1985, men allerede efter endt uddannelse i 1987 drog jeg til Grønland, hvor min bror var involveret i trawlerrederiet Qavak Shipping i Narssaq. Jeg skulle tage mig af det administrative i land, og det var lige ud i en ukendt verden med begge ben. Men jeg blev snart bidt af Grønland. Og forliebt i en lokal kvinde, så der er dybe bånd for mig derop. Og det er der bestemt endnu. Vi flyttede så til Nuuk med selskabet, men torsken flyttede fra Grønland, og så var det slut med det eventyr. Jeg kom så i stedet ind hos daværende KNI, hvor jeg snart lavede alt muligt fra operation af skibe til kontakt med trawlere, servicepartnere, rederier og you name it. På det felt er Grønland en af de store udfordringer og muligheder for folk som mig selv, der er virkeligt glad for at udvikle ting. En utrolig bred vifte af arbejds- og ansvarsområder ligger lige foran en. Lige til at samle op. Ja. Der sker – og skete – jo omlægninger af trafiksystemet deroppe ind imellem. Og da man fandt på at splitte det gamle KNI (tidligere ærværdige KGH) op i flere selvstændige platforme, kom jeg som eneste shippingmand på kontoret i Nuuk med over i Royal Arctic Line – rederidelen. Men det varede nu kun et par år, før jeg opererede frugt i stedet for frysecontainere med rejer og alskens typer stykgods. Jeg trængte til lidt indre udvikling/indtryk, så jeg fik job i København som operatør for J. Lauritzen på deres Chilefart. Meget spændende at prøve noget helt andet. Men jeg kunne ikke sige nej, da Royal Arctic Line og DFDS’s chef, Ole Frie, i 96 tilbød mig at stå i spidsen for at bygge det senere Royal Arctic Spedition op i et samarbejde mellem DFDS og Royal Arctic Line. Og det var jo også ”hjemme” i Nuuk, det foregik. Ja, for mig var det først og fremmest en helt ny side af shipping at skulle boltre sig i. Shipping og spedition er måske nok to sider af samme transportbranche, men der er meget store forskelle på de indre linjer. Det var sjovt. Rigtig sjovt. Ikke mindst at være med til at skabe fundament og siden flere etager på en sådan ny bygning.Det kører fint den dag i dag. Men DFDS måtte på grund af involvering i Dan Transport trække sig af konkurrencehensyn fra Royal Arctic Spedition, og så fik jeg tilbudt af lede Royal Arctic Bygdeservice og sideløbende også linerservice. Så dukkede der et tilbud op fra Erria om at blive en del af deres forretning i Vietnam. Og så tog fruen og jeg børnene i hånden og gav dem et lille (stort) kulturchok. Bare mængden af mennesker, når man er vant til Nuuk. Saigon er virkeligt stor. Og det var vores glæde ved opholdet også. Vi nød det fuldt ud. Men der skulle ske strategiske ændringer med Errias og de vietnamesiske partneres samarbejde. Og så måtte vi jo synke forårsrullerne og vinke farvel. Og goddag igen til Grønland og Royal Arctic Line. Nu er det jo ikke galt at havne i et job, man kan lide. Og det var igen med udvikling som absolut fokus. Det var ”eksplotionstiden”, hvor der var gang i mineralplaner, olieplaner med servicering af borerigge, etableringen af Arctic Base Supply osv. Og en start på vores sejladser på Sydpolen samt krydstogtsejladserne på Grønland, der da voksede for alvor. Faktisk fra to anløb årligt til vel i dag over 200 om året på kysten. Plus alt løbende, der stort set aldrig er ens arbejde fra dag til dag. Men der kom jo igen nye politiske boller på suppen. Og pludseligt var krisen ude i verden også grønlandsk, så i hvert fald de store mineral- og olieplaner er sat på et effektivt hold for øjeblikket. Og så… Præcis. Endnu et fantastisk tilbud, som jeg er meget glad for. Jeg ved jo meget om skibe og operationer, men her skulle og skal jeg sætte mig ind i havnedrift, anlæg og helt andre forretningsfunderinger. Hanstholm er en havn med stort drive, og der er store planer. Fiskeriet fylder meget her, men det er stadig lige interessant for mig. Og så er klimaet jo ikke arktisk. Men det er barsk. Og det tiltaler mig. Ligesom drivet til at få noget til at vokse og bære frem.
BREAKING