Royal Arctic Line tager levering af 'Minik Arctica'
Tvillingen til 'Ivalo Arctica' overhaler søsteren i aflevringstempi
'Minik Arctica' skal dog først endeligt klargøres til sejlads med forventet afgang mod Aalborg den 7. september, hvor endelig udrustning og anden klargørelse finder sted. Først derefter står kursen mod Grønland, men rederiet forventer, at 'Minik Arctica' vil kunne indgå i drift i Grønland ultimo oktober/primo november.
Skibet er et 36 TEU containerskib på 1194 bruttotons designet til servicering af bygdesejladsen i Grønland. Det er en del af den pakke på oprindeligt fem skibe, der skulle forny rederiets flåde. Men nye strategier i Royal Arctic Line lader forstå, at man ikke vil benytte de to "mellemskibe", der var tiltænkt rollen som feederskibe på kysten. Dermed vil porteføljen fra Remontowa formentlig ende med at blive de to bygdeskibe og en moderne udgave af 'Mary Arctica'-typen. De to mellemskibe er meldt sat på salgslisten, endnu inden de er leveret fra værftet.
De to nye bygdeskibe er i øvrigt opkaldt efter kronprinseparrets to tvillinger Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda.