XO Shipping udpeger Ejner Bonderup som ny CEO. Det oplyser tørlastoperatørselskabet i en pressemeddelelse.
Ejner Bonderups hovedopgaver bliver at skabe en større platform for væksten, fastholde nøglemedarbejdere og partnere, samt tiltrække nye kompetencer og forretningspartnere, der understøtter ambitionerne.
AnnonceUdnævnelsen sker ifølge XO Shipping, fordi stifter og partner Christian Levin ønsker at koncentrere sig om den strategiske udvikling for selskabet, såvel på kundesiden som på det finansielle grundlag, og det arbejde vil fremtidigt være koncentreret i bestyrelsen.
AnnonceBestyrelsen vil fremover bestå af Christian Levin, Kim Pihl og Kent Hedegaard som formand.
Tiltræder på et senere tidspunktEjner Bonderup kommer fra en stilling som executive vice president og medlem af direktionen i Dampskibsselskabet Norden, som han netop har opsagt.
AnnonceI forbindelse med nyheden om, at Ejner Bonderup forlader Norden, fremgik det, at han frem til den 31. december 2017 vil være underlagt sædvanlige kunde- og konkurrenceklausuler, medmindre de opsiges af Norden.
AnnonceIfølge XO Shipping tiltræder Ejner Bonderup efter aftale på et senere tidspunkt.
.
Annonce
