23948sdkhjf

OSK-Shiptech og Steen Friis Design i designteamet bag ny færge til Irish Ferries

SKIBSKONSTRUKTION: Den danske rådgivende skibsingeniørvirksomhed skal bistå med særligt interiørdesignet i den nybygning, Irish Ferries har kontraheret ved tyske FSG.
OSK-Shiptech og særligt nyerhvervede Steen Friis Design har vundet andel i den nybygning, som rederiet Irish Ferries nyligt kontraherede hos Flensburger Schiffabau Gesellschaft, FSG, til en pris på 144 euro. Den nye færge til ruten over Det Irske Hav skal leveres i 2018, og det bliver med alt interiør i passagerafsnit m.v. designet af OSK Shiptech – der også skal stå for færgens generalarrangement.

OSK Shiptech-CEO Anders Ørgård Hansen udtrykker klar begejstring for opgaven, der ikke kun er en stor opgave i sig selv, men en ”gave” til den nye selskabskonstellation i forhold til at få integreret Steen Friis Design i koncernen og sat de synergier og rutiner på plads, der skal højne den fælles platform.

”Det bliver en unik mulighed for os til at bevise vores fælles ingeniørekspertise og designkapacitet. Det er et meget stort projekt, og det giver os bl.a. mulighed for at vise, hvad vi kan, omkring det nyeste inden for passagerkomfort og rekreative områder om bord – fra almindelige opholdsrum og chaufførfaciliteter over underholdning til biografer og diverse shoppingområder,” pointerer han.

Superklasse ro/paxer

Den nye ro/pax-færge til Irish Ferries bliver en af de større af slagsen med 2.800 lanemeter på vogndækkene og 435 kahytter. Under sidstnævnte kategori bindes også an med eksemplarer i luksusklassen af de luxe-standard med egne udsigtsbalkoner – a la standarden på krydstogtskibe. Passagerfaciliteterne vil sprede sig over fire dæk.

”Deadline er dog snært på projektet, så alle involverede parter skal arbejde virkeligt hårdt for at få enderne til at passe sammen, hvis den stipulerede afleveringsdato fra FSG skal nås. Så der bliver også udsigt til et fantastisk samarbejde mellem os, FSG og Irish Ferries om at nå i mål,” erklærer Anders Ørgård Hansen afsluttende.

Læs også:
FSG kan nu lægge stor irsk cruisefærge oven i ro/ro’ere til DFDS

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093