23948sdkhjf

Bunker Holding øger finansieringsrammen med 50 procent

Bunker Holding-gruppen præsenterede i det netop afsluttede regnskabsår 2014/15 sit bedste resultat til dato, nemlig et resultat før skat på 551 mio. kroner og en egenkapital på 1,9 mia. kroner. Og Bunker Holding har netop sikret sig nye lånefaciliteter, som øger Bunker Holding-gruppens finansieringsramme med 50 procent. 

“Udvidelsen af vores lånefaciliteter var planlagt til at finde sted i år, og vi er glade for at kunne præsentere låneaftalen, der ikke kun støtter op om Bunker Holding-gruppens vækstplaner men også udgør en 50 procent forøgelse af vores nuværende faciliteter,” siger Jesper Klokker Hansen, Bunker Holdings Group CFO. 

Lånefaciliteterne er indgået med en international gruppe på otte banker, som består af såvel Bunker Holdings eksisterende bankforbindelser som nye banker. Group CEO Keld R. Demant siger: “Vi fortsætter vores organiske vækst, hvor vores eksisterende enheder udvider med nye kunder, ansatte og kontorer. Herudover har vi nye aktiviteter undervejs.”

Kilde: Bunker Holding

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.556