Fra januar næste år skal Mærsk-ansatte møde ind på kontoret alle ugens fem dage. I starten af oktober udløste det en strejke på rederiets belgiske kontor i Antwerpen.
Men imens Mærsk skruer ned for hjemmearbejdet, holder en række rederier fast i selvsamme mulighed.
Det bekræfter de over for Søfart.
Hos Norden har ansatte mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag. Det samme gælder generelt for Hafnias medarbejdere på kontor, imens Torm tilbyder op til to dage om ugen.