Færgen »Orø« mellem Holbæk og Orø skal have udskiftet sine to hovedmotorer. Holbæk Kommune, der driver færgefarten på den 30 minutter lange rute, har i annoncer inviteret til en budrunde for udskiftning af færgens to hovedmotorer.
»Orø« afløste i foråret 2003 en 46 år ældre træfærge, og færgens to motorer af typen Scania DI486-1037 vil dermed have fungeret i ni år, når udskiftningen skal finde sted i begyndelsen af 2012.