23948sdkhjf

Rederiforeningen: 2012 bliver vanskeligt

Danmarks Rederiforening forudser endnu et vanskeligt år for skibsfarten.

2011 var et svært år for rederibranchen. 2012 tyder ikke bedre.

Det er hovedlinjerne i en nytårsudtalelse fra formanden for Danmarks Rederiforening, administrerende direktør Carsten Mortensen, D/S Norden, hvor de dystre tendenser i branchen, bliver fremhævet.

 
”2011 blev et vanskeligt år for søfarten. Der blev leveret mange nye skibe til verdens handelsflåde, og selv om der var god vækst i de asiatiske økonomier, var det ikke nok til at opveje den mærkbare svækkelse af amerikansk og europæisk økonomi. Væksten i verdenshandlen aftog, og efterspørgslen kunne ikke holde trit med de mange nye skibe, som kom på søen. Derfor var stort set alle fragtmarkeder stærkt pressede, og rederiernes indtjening kom også under stærkt pres.” udtaler Carsten Mortensen.
 
Han forudser, at 2012 bliver lige så vanskeligt som 2011. Samtidig påpeger han Danmarks og branchens medansvar for at få skabt fornyet økonomisk vækst i Europa. ”Danmarks Rederiforening håber, at Danmark i sit EU-formandskab kan medvirke til at tilføre beslutningskraft til europæisk politik. Europa står over for betydelige og vanskelige tilpasninger, men det står ikke nødvendigvis i modsætning til at skabe en øget forbrugertillid og investeringslyst. Behovet for at øge væksten er så meget desto større, fordi USA desværre ikke i øjeblikket magter at fungere som lokomotiv for verdensøkonomien.”
 
”Dansk Skibsfart og Danmarks Rederiforening vil bidrage til det lange seje økonomiske træk, der ligger foran Danmark, EU og USA, ved fortsat at sikre driften og udviklingen af Danmark som en afgørende søfartsnation i verden.”

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109