23948sdkhjf

Mærsk: Shipping bliver svært

Fragtraterne er på vej op, men er langt fra på bæredygtige niveauer, mener Maersk Line.
Fragtraterne over Stillehavet og på ruten mellem Asien og Nordeuropa er steget henholdsvis 28 og 46 pct. siden den 16. december. Dette skyldes ifølge eksperter den mindre højsæson, som industrien er inde i forud for det kinesiske nytår, der falder den 23. januar. Fragtraterne er dog fortsat markant lavere, end de var for blot et år siden, og verdens største containerrederi danske Maersk Line er heller ikke videre optimistisk.

- Selvom vi har set stigninger, så er de nuværende fragtrater på Asien/Europa og Stillehavsruterne ikke bæredygtige. Fakta er, at der blev tilført alt for meget kapacitet på Asien/Europa linjen sidste år, og det vil der også blive i år. Vi forventer, at shippingindustrien i 2012 vil blive volatil og svær, fortæller administrerende direktør for Maersk Line i Nordasien Tim Schmidt til South China Morning Post.

Den globale containerflåde steg ifølge Baltic & International Maritime Council’s (Bimco) analytiker Peter Sand 7,3 pct. i 2011, og den ventes at vokse yderligere tæt på 8 pct. i 2012, skriver South China Morning Post. Samtidig steg fragtmængderne på Asien/Europa kun 3 pct. i 2011, mens mængderne på Stillehavet var uændret, eller måske en lille smule mindre.

Fragtraterne på Asien/Europa-linjen steg ifølge fredagens SCFI-indeks til 730 dollar per tyvefodscontainer, hvilket er 46,3 pct. højere end raten var den 16. december 2011. I forhold til samme periode er fragtraten imidlertid 47,1 pct. lavere. Fragtraten på Asien/USA’s vestkyst er steget 27,9 pct. siden midten af december, men prisen på 1813 dollar per fyrrefodscontainer er stadigvæk 10,1 pct. lavere end sidste år på dette tidspunkt

Kilde: epn.dk/Aktiefokus
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078