23948sdkhjf

DFDS på ny rute fra Dover

DFDS og LD Lines vil etablere ny færgerute mellem Dover og Calais efter den franske handelsret i går likviderede SeaFrance.
DFDS og LD Lines (Louis Dreyfus Armateurs) vil etablere ny fælles færgerute mellem Dover og Calais. Ruten skal besejles af to ro/pax-færger under fransk flag og med primær fransk besætning. Begge færger skal hentes internt fra de to rederiers flåder.

Den franske handelsret i Paris foretog i går den endelig likvidation af det konkursramte franske statsejede færgerederi SeaFrance, der indstillede sine fire færger mellem Dover og Calais november sidste år. DFDS og LD Lines har i et joint venture tidligere indgivet bud på rederiet med modeller for videreførelse af operationen og bibeholdelse af majoriteten af rederiets 880 medarbejdere. Købstilbudene blev imidlertid afslået af handelsretten. Siden indsatte DFDS ro/pax-færgen »Norman Spirit«, i timecharter fra LD Lines, som fjerde skib på DFDS-ruten mellem Dover og Dunkirk i fraværet af SeaFrances færger. Denne færge er angiveligt den ene af de to færger, som planlægges indsat på den nye rute.
DFDS meddeler, at rederiet inden for kort til vil offentliggøre yderligere detaljer om ruten.
Efter SeaFrance indstillede trafikken mellem Dover og Calais har P&O Ferries været alene på ruten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094