23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Thrane & Thrane leverer satellitter

Satellitudstyr fra danske Thrane & Thrane skal binde det nye revolutionerende maritime netværk sammen, som Maersk Line og svenske Ericsson i går annoncerede etableringen af.
Selve netværket kommer til at sætte nye standarder for kommunikation til søs, idet Maersk Lines flåde af containerskibe, som den første maritime gruppeenhed i verden vil komme til at kunne kommunikerer via et mobilnetværk.
 
Og i den forbindelse kommer Thrane & Thrane også til at sætte en ny standard for maritime kommunikationsleverancer, idet det er det danske selskab, der skal levere de foreløbigt 290 satellitkommunikationsenheder af typen Sailor 900 VSAT, der skal forestå linket mellem skibe og satellitter. 
 
Thrane & Thrane har i sammenhængen skrevet kontrakt med Ericsson om leverancen, der isoleret set er en af de største selskabet har indgået med en værdi af 60 mio. kr.

Netværket
Aftalen mellem Maersk Line og Ericsson bliver for sin del karakteriseret som unik. Ikke alene fordi det bliver det første af sin slags, men fordi man har valgt at gå efter en fuldt integreret mobil- og satellitkommunikationsløsning, der vil omfatte mere end 400 skibe i løbet af de næste par års tid. 
 
Det vil med andre ord sige, at hele Maersk Lines globale netværk af ruter og skibe kobles på det samme mobile netværk – kystnært som midt ude i oceanerne.
Med i aftalen er også tilknyttet en syvårig serviceaftale, der inkluderer døgnovervågning af netværket, vedligehold og reparationer. Det sidste vil kunne ske i havne verden over.

Klare bonuspoint at hente
Aftalen indbefatter, at hvert skib udstyres med antenner og GSM-basestationer fra Ericsson (og herunder altså VSAT-udstyr Thrane & Thrane). Denne ekstra kommunikationsplatform betyder, at skibene får en række forbedrede forbin-delsesmuligheder, der åbner op for en række nye måder at udnytte kommunikationsudvekslingen på. Det skal gerne bidrage til at sikre øget effektivitet, højere pålidelighed og omkostningsreduktioner på de kommercielle bundlinjer – og tilsvarende plusser på de mere HR-orienterede.
 
Ifølge Ericsson er udstyret i høj grad automatiseret og fordrer enkle processer i anvendelsen, hvilket også er med til at sikre den højere produktivitet og informationsflow, der er grundtanken med ideen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.188