23948sdkhjf

Hirtshals: Fremtidens LNG til debat

Lige nu sidder over 50 deltagere til et internationalt arbejdsmøde om fremtiden for LNG i skibsfarten.
Hirtshals Havn er vært for vigtige diskussioner om fremtiden for LNG i skibsfarten. På arbejdsmødet for inviterede nøglepersoner i den maritime sektor bliver LNG som et alternativ til de oliebaserede bunkerfuels diskuteret i netop disse timer.

Hovedformålet med mødet er at diskutere de foreløbige anbefalinger for etablering af LNG som et bunkerfuel alternativ i Danmark og i Østersø regionen.

De foreløbige anbefalinger er lavet af de to svenske konsulenthuse ÅF og SSPA i forbindelse med et EU-finansieret projekt, der har til formål at undersøge mulighederne for at udbrede LNG som et bunkerfuel i europæiske havne.

Det EU-finansierede projekt er ledet af Søfartsstyrelsen i Danmark og har deltagelse af blandt andre Hirtshals Havn, Rotterdam Havn, MAN B&W Diesel & Turbo, Lauritzen Kosan og den russiske gas-gigant Gazprom.

I løbet af de næste to dage bliver konsulenternes anbefalinger omkring tekniske, sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter af LNG bunker fuel grundigt diskuteret for at kunne føre til de endelige anbefalinger.

LNG som skibsbrændstof er interessant fordi naturgas, i modsætning til traditionelle oliebaserede bunkerfuels, indeholder meget små mængder af svovl og nitrogen og dermed lever op til de nuværende restriktioner i Østersøen samt de kommende skrappere restriktioner fra 2016.

Tidligere analyser af forventningen til bunkerfuel prisen på LNG sammenlignet med andre bunkerfuels viser, at LNG kan være et økonomisk attraktivt alternativ ved en råoliepris på 70 dollar per tønde.
 
Læs mere i Søfart fredag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157