23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klar til at bygge Aarhus-færge

En passager- og pendlerrute mellem Samsø, Aarhus og Skødshoved på Mols kan blive en realitet allerede fra i år.
-Vi har 60 til 70 pct. af finansieringen på plads og har mødt stor opbakning for ruten alle tre steder. Derfor er vi klar til at bygge et fartøj til ruten, siger Poul Feddersen. Han er initiativtager til ruten og har erfaring med passagersejlads fra sin tid i Mini Line, som besejler ruten mellem Rønbjerg Havn og Livø i Limfjorden.  
Et borgermøde samlede i sidste uge 130 mennesker på Samsø, hvor der er stor interesse i en direkte daglig pendlerrute ind til centrum af Aarhus. Den samme opbakning har Poul Feddersen mødt på Sydmols. Her har en gruppe erhvervsfolk med Aarhus Lufthavns direktør Ole Påske i spidsen fået udarbejdet en markedsanalyse for Skødshoved-Aarhus-benet af ruten. Analysen viser, at der potentielt er 200 beboere i området, som dagligt pendler på arbejde til Aarhus, og som derfor kan have interesse i at benytte den nye passagerrute, der vil kunne bringe dem til Aarhus centrum på bare 20 minutter.
Ifølge Poul Feddersen kommer en stor del af de allerede sikrede midler til etablering af ruten, først og fremmest bygning af fartøjet, fra erhvervslivet i de to lokalsamfund, men flere privatpersoner har også meldt sig på banen. Flere investormøder ventes gennemført i den kommende tid.

Samsø Kommune har allerede afsat en budget-ramme på 1,5 mio. kr. til en ombygning af Mårup Havn i 2012. Ligeledes har Syddjurs Kommune afsat 200.000 kr. til en teknisk undersøgelse, bl.a. af omfanget af en nødvendig forlængelse af molen i Skødshoved.
Ifølge Poul Feddersen er der også stor velvilje hos Aarhus Havn. Her vil anløbspladsen formentlig blive ved Mindet tæt på centrum og tæt på Rutebilstationen og Hovedbanegården og ikke mindst lige ved siden af den fremtidige letbanestation under Urban Mediaspace Aarhus, som dog først er færdig ultimo 2015.
Poul Feddersen forklarer, at ruterne skal baseres på en nybygget katamaran konstrueret i kulfiber i et design udviklet i et samarbejde mellem Borghegn Yachtdesign og Tuco Marine Group i Faaborg. Og designet ligger da også tæt op ad det ”CarbonCat 24” katamaranskrog, som Tuco var underleverandør af til et norsk værft i 2010.
Katamaranen skal bygges efter HSC-koden, hvilket bl.a. forudsætter miljøgodkendelser, inden den kan indsættes. Servicefarten projekteres til mellem 20 og 25 knob fra et dobbeltmaskineri på i alt kun 735 kW qua den meget reducerede skrogvægt.
Katamaranen vil få kapacitet til 118 passagerer og et antal cykler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.072