23948sdkhjf

Dagbog fra Canada: Den første tid i Montreal

Ronni og Eskes dagbog fra turen til Canada fortsætter
Det var ved at være mørkt, da vi rullede ind over bygrænsen til Montreal i bus fra New York torsdag den 9. februar. Godt udmattede af en forholdsvis lang bustur fra New York.

Vi havde aftalt at mødes med Mikkel Elsborg på endestationen, hvor han ville tage imod os, og sørge for at vi blev vist hen til vores hjem for de næste tre måneder. Da vi kom uden for busstationen for at gøre os synlige for Mikkel, blev vi mødt af et drastisk ændret klima. I New York havde der været dejligt lunt, til trods for årstiden, men nu stod vi i minusgrader og kold vind. Pludselig kommer Mikkel rundt om hjørnet. ”Velkommen til Canada”, siger han med et smil på læben. ”kan i holde varmen?”. Mikkel foreslår vi tager en tur ned på en lokal beværtning, så vi lige kan møde kollegaen Kim Lebech, samt nogle af de andre personer fra det danske netværk.
 
Det viser sig at være et fantastisk sted. Vi åbner dørene til stedet, som hedder Saint Elisabeth, og kommer ind i et hyggeligt og varmt lokale, med masser af liv. Der er et stort knitrende ildsted, en bar, og en del sofaarrangementer i lokalet. Folk er opstemte, og man kan høre den franske tale hen over bordene. Vi får varmen, og bliver præsenteret for personer fra DABGO Montreal netværket, som alle er utroligt flinke.
 
Efter at have fået et par øl, bliver vi guidet til vores lejlighed i Westmount af Marie Louise (en dansk aupair i byen), så vi kan finde os til rette.Siden denne velkomst, har den ene dag taget den anden her i Montreal. Vi er kommet godt i gang med et spændende projekt, som vi bruger ret meget tid på i hverdagene. Projektet omhandler et alternative brændstoffer, som vi ikke kan løfte sløret for endnu. På netværkssiden, får vi også rigtigt meget ud af opholdet. Som eksempel, blev vi taget med som gæster til et møde i ”Rotary Club of Montreal”. Klubben består af en blandet samling forretningsfolk, som har lyst til at engagere sig i samfundet. En af deres aktuelle sager er et ungdomsprogram, som hjælper dårligt stillede unge, og giver dem mulighed for at komme væk fra deres negative sociale arv, og f.eks. få mulighed for at komme ind i flyvevåbnet i Canada. Af spændende mennesker vi mødte, kan vi nævne vice præsidenten for business development Canada, og Hr. Velan på 93 år, der har en af de største ventilfabrikker i verden. Hr. Velan bød os velkommen til byen og inviterede os ud på hans fabrik i Montreal med 1200 ansatte.
 
Mange bor i Montreal i mange år uden at se en ishockey kamp, men Canadas store national sport er ishockey. Holdet i Montreal hedder Montreal Canadians, men bliver kaldt ”HABS” som er en forkortelse af de oprindelige franskmænd ”habitants”. Mikkel og Kim have fået hockey billetter, men da Kim skulle på universitet og Mikkel lige var blevet far, var der to billetter i overskud. Så Eske og jeg fik billetterne og var til kamp i Bell centeret sammen med 20.000 andre jublende fans. Her fik vi oplevelsen af en rigtig hockey kamp med dansk deltager, da nummer 81 for Canadians, er danske Lars Eller.
 
Sidste weekend var vi på tur til Burlington i Vermont (USA) sammen med Thomas, der bor i Montreal og oprindeligt kommer fra Aarhus. Vi havde lejet en Dodge Charger som vi kørte derned i sammen med Thomas og to venner. At have et lokalt netværk giver os nogle oplevelser som vi normalt ikke ville blive inviteret til.
 
I de næste uger ser det ud til, at vi skal have arbejdstøjet på. Vi skal prøve at dignostisere og reparere kølecontainere og generatorsæt, som virksomheden vi deler bygning med, Hunt Refrigeration, stiller til rådighed. Derudover har vi fået et lille projekt med et Deutz generatorsæt som skal overhales. Torsdag er vi inviteret på skibsbesøg hos en af Nunavut Eastern Artic Shipping’s skibe, der ligger til kaj i havnen i Montreal, sammen med Mikkel og rederiets skibsinspektør.  Hvor tiden dog flyver her i Montreal.
 
Hilsen
Eske og Ronni
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.562