DS Norden har indgået en toårig kontrakt med den amerikanske virksomhed Enviva om transport af træpiller fra USA til Europa. Aftalen, der træder i kraft i 2026, omfatter et betydeligt antal laster og bygger videre på det samarbejde, som de to selskaber har haft siden 2012.
Enviva er verdens største producent af træpiller og har produktionsanlæg på den amerikanske sydøstkyst. Virksomheden leverer biobrændsel til energiproduktion i blandt andet Storbritannien og Europa som et alternativ til fossile brændsler.