Gennem de sidste fem år er der kommet stigende fokus på miljøtiltag på mange fronter inden for den maritime sektor. Denne stærke miljøfokus samt det forestående miljøtopmøde, COP15, i København i december 2009, var en væsentlig grund til, at projektet Green Ship of the Future (GSF) for 4 år siden (9. april 2008) blev iværksat under stor mediebevågenhed. Projektet blev et fint udstillingsvindue for den maritime branche i forbindelse med COP15. 4 år efter projektets start er det derfor nærliggende at se på projektet og dets konkrete udkomme.
Jeg har gennem de sidste godt 10 år arbejdet meget med emnet energiforbrug og emissioner fra skibe, og var således med til at udvikle Trafikministeriets skibsemissionsberegningsmodel TEMA 2000. Til den type arbejde er det utroligt vigtigt, at man har konkrete og veldokumenterede data at referere til, når modelleringsarbejdet skal udføres og dokumenteres. Derfor har det været spændende at kunne være med i Green Ship of the Future med ansvaret for udbredelse af viden om de forskellige delprojekter, og de resultater, man forventer at opnå.
Efter 4 år må jeg konstatere at det er noget begrænset, hvor meget konkret dokumentation, der er kommet i kølvandet af Green Ship of the Future i form af publikationer med veldokumenterede forsknings- og udviklingsresultater. Nogle få af projektets aktører, bl.a. MAN Diesel, har udarbejdet nogle gode artikler som viser interessante resultater, men fra mange af projekterne mangler der en konkret dokumentation, som er nødvendig, når man i universitetsverdenen skal gøre rede for de antagelser, man gør i sit arbejde.
Jeg efterlyser ikke artikler med en masse integraltegn og komplicerede ligninger. Det jeg gennem de sidste 2-3 år har efterlyst ved medlemsmøderne i GSF er klare og udførlige beskrivelser af de forskellige teknologier, deres fordele og ulemper sammenholdt med veldokumenterede måleresultater samt økonomiske nøgletal.
Branchen opfordrer ofte DTU til at gøre undervisningen relevant og direkte relateret til den aktuelle hverdag indenfor konstruktion og drift af skibe. De krav hilser vi velkomne og ønsker også at leve op til indenfor de tids- og økonomirammer vi er underlagt på DTU. Men for at kunne indgå i en konstruktiv fremadrettet dialog og samarbejde kræves en øget bevidsthed om, at udvekslingen af viden og erfaringer går to veje for at blive optimal. Det betyder, at vi som forskere også har brug for input til vores daglige udviklingsarbejde. Netop i det vigtige samspil er den efterlyste dokumentation vigtig, ikke blot i form af flotte Power Point præsentationer, som efterhånden er blevet standarden ved konferencer. Sådanne præsentationer kan her og nu være udmærkede specielt, hvis foredragsholderen har en god formidlingsevne. Som enkeltstående teknisk dokumentation er præsentationerne ofte af tvivlsom karakter, da de tit primært er præget af ønsket om at fremme salg og marketing, hvilket er fuldt forståeligt. Har man imidlertid virkelig noget vigtigt på sinde må det immervæk også være naturligt at dette forklares tydeligt og illustrativt i nogle seriøse artikler, hvilket selvfølgelig tager tid, men det vil i sidste instans underbygge et projekts seriøsitet.
Jeg husker stadig min gamle skibsbygningsprofessor Harvald, der havde den grundholdning, at der i alle tekniske videnskabelige artikler burde være resultater - i større eller mindre omfang - som læseren bagefter klart kunne identificere som værende brugbare i det daglige arbejde. Jeg kunne godt ønske mig, at der fra aktørerne i GSF blev produceret flere artikler og publikationer som overordnet set var gennemsyret af Harvalds ønske om en klar nyttevirkning med baggrund i de præsenterede resultater. Det prøver vi i videst muligt omfang på i universitetsverdenen på DTU.
Erhvervsminister Ole Sohn har for nylig nedsat et vækstteam som bl.a. skal aflevere anbefalinger til initiativer (heriblandt uddannelse og forskning) som kan styrke vækstvilkårene for Det Blå Danmark. Det er mit ønske, at der i kølvandet af det arbejde vil kunne ses en ændret attitude til forskning og udvikling og speciel formidlingen og dokumentationen heraf – det kan hæve overliggeren endnu mere inden for dansk maritim know-how og teknologi. Derfor er min opfordring: Spids pennen og skriv!
Jeg har gennem de sidste godt 10 år arbejdet meget med emnet energiforbrug og emissioner fra skibe, og var således med til at udvikle Trafikministeriets skibsemissionsberegningsmodel TEMA 2000. Til den type arbejde er det utroligt vigtigt, at man har konkrete og veldokumenterede data at referere til, når modelleringsarbejdet skal udføres og dokumenteres. Derfor har det været spændende at kunne være med i Green Ship of the Future med ansvaret for udbredelse af viden om de forskellige delprojekter, og de resultater, man forventer at opnå.
Efter 4 år må jeg konstatere at det er noget begrænset, hvor meget konkret dokumentation, der er kommet i kølvandet af Green Ship of the Future i form af publikationer med veldokumenterede forsknings- og udviklingsresultater. Nogle få af projektets aktører, bl.a. MAN Diesel, har udarbejdet nogle gode artikler som viser interessante resultater, men fra mange af projekterne mangler der en konkret dokumentation, som er nødvendig, når man i universitetsverdenen skal gøre rede for de antagelser, man gør i sit arbejde.
Jeg efterlyser ikke artikler med en masse integraltegn og komplicerede ligninger. Det jeg gennem de sidste 2-3 år har efterlyst ved medlemsmøderne i GSF er klare og udførlige beskrivelser af de forskellige teknologier, deres fordele og ulemper sammenholdt med veldokumenterede måleresultater samt økonomiske nøgletal.
Branchen opfordrer ofte DTU til at gøre undervisningen relevant og direkte relateret til den aktuelle hverdag indenfor konstruktion og drift af skibe. De krav hilser vi velkomne og ønsker også at leve op til indenfor de tids- og økonomirammer vi er underlagt på DTU. Men for at kunne indgå i en konstruktiv fremadrettet dialog og samarbejde kræves en øget bevidsthed om, at udvekslingen af viden og erfaringer går to veje for at blive optimal. Det betyder, at vi som forskere også har brug for input til vores daglige udviklingsarbejde. Netop i det vigtige samspil er den efterlyste dokumentation vigtig, ikke blot i form af flotte Power Point præsentationer, som efterhånden er blevet standarden ved konferencer. Sådanne præsentationer kan her og nu være udmærkede specielt, hvis foredragsholderen har en god formidlingsevne. Som enkeltstående teknisk dokumentation er præsentationerne ofte af tvivlsom karakter, da de tit primært er præget af ønsket om at fremme salg og marketing, hvilket er fuldt forståeligt. Har man imidlertid virkelig noget vigtigt på sinde må det immervæk også være naturligt at dette forklares tydeligt og illustrativt i nogle seriøse artikler, hvilket selvfølgelig tager tid, men det vil i sidste instans underbygge et projekts seriøsitet.
Jeg husker stadig min gamle skibsbygningsprofessor Harvald, der havde den grundholdning, at der i alle tekniske videnskabelige artikler burde være resultater - i større eller mindre omfang - som læseren bagefter klart kunne identificere som værende brugbare i det daglige arbejde. Jeg kunne godt ønske mig, at der fra aktørerne i GSF blev produceret flere artikler og publikationer som overordnet set var gennemsyret af Harvalds ønske om en klar nyttevirkning med baggrund i de præsenterede resultater. Det prøver vi i videst muligt omfang på i universitetsverdenen på DTU.
Erhvervsminister Ole Sohn har for nylig nedsat et vækstteam som bl.a. skal aflevere anbefalinger til initiativer (heriblandt uddannelse og forskning) som kan styrke vækstvilkårene for Det Blå Danmark. Det er mit ønske, at der i kølvandet af det arbejde vil kunne ses en ændret attitude til forskning og udvikling og speciel formidlingen og dokumentationen heraf – det kan hæve overliggeren endnu mere inden for dansk maritim know-how og teknologi. Derfor er min opfordring: Spids pennen og skriv!
BREAKING